Skip menu and go to contentReturn to homepageGo to our accessibility guide

Hvordan underviser man i Etiopien som dansker?

Hvis man som dansker skal give undervisning, der giver mening for de studerende i Etiopien, så må man arbejde med kontekstuel uddannelse.

Som udenlandske undervisere i Etiopien mangler vi ofte den erfaring og indsigt, der er nødvendig for at gøre undervisningen aktuel i en etiopisk sammenhæng.

Hvad kan vi gøre ved det?

Kontekstuel uddannelse betyder, at vi som lærere på stedet skal give en undervisning, som passer til og er relevant for den sammenhæng, de studerende kommer fra og senere skal tjene i.

Kontekstuel uddannelse – Contextual Education – er en af kerneværdierne for Ethiopian Graduate School of Theology (EGST) i Addis Ababa, hvor jeg har været udsendt af Promissio til at give en måneds kompaktkursus i, hvordan man skriver kirkehistorie.

Det lyder som en selvfølge, at undervisningen skal være relevant for sammenhængen, men det er det absolut ikke. Hverken i Danmark eller i Etiopien. I Etiopien har højere teologisk undervisning ofte været bestemt af både fremgangsmåde og indhold i den teologiske undervisning, som foregår i Vesten.

Samtidig mangler vi som udenlandske undervisere ofte den erfaring og indsigt, som er nødvendig for at gøre undervisningen aktuel i en etiopisk sammenhæng.

Hvad kan vi gøre ved det?

Inddrag de studerende

  1. For det første er det vigtigt at erkende, at det forholder sig sådan. Sådan at man bevidst arbejder på at lægge undervisningen til rette, så den så vidt muligt passer til etiopiske forhold. Og samtidig som underviser udviser den nødvendige ydmyghed og prøver at skaffe sig mere indsigt og viden om den verden, de etiopiske studerende lever i.
  2. For det andet kan man afhjælpe noget ved at inddrage de studerende så meget som muligt og hele tiden spørge dem om, hvordan det, vi beskæftiger os med, kan anvendes i en etiopisk sammenhæng.

Troldmænd med paralleller til nutiden

Nogle gange er de studerende heldigvis så aktive og bevidste, at de selv byder ind med forslag til anvendelse.

Det oplevede jeg ved undervisningen forleden dag. Vi havde kigget på en historisk kilde, hvor en tidligere besættelseskultleder – som ofte i missionslitteraturen bliver kaldt ’troldmand’ – beskrev den magt, han tidligere havde over folk i sine omgivelser.

Han kunne få dem til at give sig hvad som helst, hvis han lovede gennem sin kontakt til åndeverdenen at få ånderne til at lade være med at gøre dem ondt og i stedet give dem et godt helbred, frugtbarhed og velstand.

Og så var det, at en af de studerende gjorde opmærksom på, at det på en måde er noget af det samme, de oplever i Etiopien i dag med de mange ekstremt karismatiske prædikanter, der ofte kalder sig profeter eller apostle.

De lover deres tilhængere helbredelse, velstand og frugtbarhed og kæder det ikke sjældent sammen med at give af deres meget sparsomme midler, så prædikanten kan leve et liv på første klasse.

Sammenligningen må stå for den studerendes egen regning, men det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan forskellige kristne traditioner er påvirket af før-kristen religiøs tankegang og praksis.

Det har været et hovedtema i min undervisning om afrikansk og etiopisk kirkehistorie. Så det er dejligt at konstatere, at de studerende bestræber sig på at anvende undervisningen på deres egen etiopiske sammenhæng. På den måde sørger de selv for, at det bliver ”contextual education”.