Finn Aasebø Rønne skriver om sine oplevelser udsendt som kirkehistorielærer gennem Promissio til kompaktkurser på Ethiopian Graduate School of Theology (EGST). Find hans øvrige blogindlæg i venstre side.
I skal møde Daniel Yilma. Han var for nogle år siden student på ”mit” kirkehistorieskrivningskursus. Det var det hold, hvor halvdelen af deltagerne var studenter på Ethiopian Graduate School of Theology, og den anden halvdel var danske studenter fra Dansk Bibel-Institut, som var taget med til Addis Abeba for at tage kurset som en del af deres bacheloruddannelse i København. Vi fik mange spændende diskussioner, hvor både danske og etiopiske studenter lærte noget af at høre, hvordan tingene tog sig ud fra den anden side.
Siden er Daniel blevet ansat på EGST som underviser og en slags studenterpræst. Han er også leder og forkynder i en af Etiopiens evangeliske kirker og har i den forbindelse været på besøg i Europa, bl.a. i Skandinavien. Så han kender også noget til forholdene i Vesten.
Nu er han begyndt på et ph.d.-studium ved det universitet i Holland, som EGST samarbejder med om deres ph.d.-program – og hvor også flere af mine kollegaer på DBI har taget deres ph.d.-grad.
Trosforsvar er anderledes i Etiopien
Han har valgt apologetik – altså trosforsvar – som sit forskningsområde og vil i afhandlingen særligt fokusere på, hvordan man i en etiopisk sammenhæng argumenter for en kristen forståelse af Gud. Netop det er meget interessant, fordi det er et tema, hvor forskellene mellem Europa (og resten af Vesten) på den ene side og Etiopien (og resten af den ikke-vestlige verden) på den anden bliver særligt tydelige. Og vi ser vigtigheden af, at også ph.d.-studierne på EGST er Contextual Education – kontekstuel uddannelse – så det passer til og er relevant for den sammenhæng, studenterne kommer fra og senere skal tjene i.
Når vi i Vesten beskæftiger os med apologetik, skal vi ofte prøve at argumentere for Guds eksistens. Fordi vi er i et ateistisk åndsklima, hvor mange abonnerer på Nietzsche tale om, at Gud er død. For nogle er det mest et teoretisk spørgsmål, mens det for andre er dybt personligt, fordi de har svært ved at tro, at der er en Gud, når vi oplever så meget ondt i verden.
Daniel ønsker imidlertid ikke at tage udgangspunkt i de problemstillinger, som er aktuelle i Vesten. Han vil se på, hvilke spørgsmål kristentroen konfronteres med i en etiopisk sammenhæng. Og her er man ikke i tvivl om Guds eksistens.
Jeg har også selv til gode at møde en etiopier – i Etiopien! – som ikke regner med, at der findes en gud. Og det til trods for at man i omtrent 17 år var underlagt et marxistisk styre, der byggede på en ateistisk ideologi, som den statslige propaganda søgte at udbrede.
Hvordan er Gud?
I Etiopien er det store spørgsmål derfor ikke, om der er en gud, men hvordan Gud er – altså hvordan man forstår og tænker sig Gud. Derfor er det det, apologetikken må beskæftige sig med her. Og det er netop, hvad Daniels ph.d.-afhandling kommer til at dreje sig om. Han håber meget, at hans vejleder i Holland vil gå med til det og ikke insistere på, at det skal gøres på samme måde som i Vesten.
Daniel vil se på, hvordan man argumenterer for en bibelsk forståelse af Gud. Over for muslimer. Og over for dem, som er tilhængere af en traditionel afrikansk religion.
Det sidste var meget aktuelt for 50-100 år siden, da mange vendte sig fra traditionel afrikansk religion til evangelisk kristendom. Men det har fået en fornyet aktualitet, fordi vi i de sidste årtier har set en genoplivning af de forskellige etiopiske folks traditionelle religion i forbindelse med en øget bevidsthed om egen kultur og eget sprog.
Som nævnt i et tidligere blog-indlæg er det ikke mindst tilfældet med Oromo-folkets traditionelle religion, Waqeffanna. Og de problemstillinger, som er forbundet hermed, er noget af det, Daniel vil fokusere på.
