Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Kristen i grænselandet – en bogomtale

Fire unge teologer med tilknytning til DBI har forfattet en bog til andre unge om at leve i grænselandet, dvs. i gråzoner i det kristne liv, hvor man må lære at skelne mellem rigtigt og forkert for at kunne begå sig.

Kristen i grænselandet – en bogomtale

Kristen i grænselandet. Med Første Petersbrev som rejseguide.

Af Anders Landkildehus, Lars Malmgaard Jensen, Chris Lindeskov Rasmussen, Kristoffer Hummelmose Enevoldsen
Købes på www.lohse.dk

En bogomtale ved rektor Børge Haahr Andersen

Forfatterne til denne bog er alle tilknyttet DBI som nuværende eller tidligere studerende. De to første er i gang med en masteruddannelse på Fjellhaugs københavnske afdeling på DBI, den tredje tog en bachelor samme sted og har siden fortsat med kandidatuddannelsen på Det Teologiske Fakultet, og den fjerde har efter bacheloruddannelsen på DBI og kandidatdelen på Det Teologiske Fakultet været præst ved Aroskirken i Aarhus, før han til august 2022 skal være ny forstander på Luthersk Missions Højskole i Hillerød.

Hvordan lever man som ung i en verdslig kultur?

Det er altså fire teologer (der ud fra min fremskredne alder er meget unge mennesker), der har forfattet en bog til andre unge om at leve i grænselandet, dvs. i gråzoner i det kristne liv, hvor man må lære at skelne mellem rigtigt og forkert for at kunne begå sig.

Forfatterne har valgt at lade nogle afsnit fra første Petersbrev være udgangspunktet for en refleksion over, hvor man som ung kristen håndterer de særlige udfordringer, det er at leve i en verdslig kultur med den påvirkning fra dansk ungdomskultur, som alle unge er udsat for. Det er et meget relevant projekt, og det er opbyggeligt og klargørende for sådan én som mig, som var ung flere årtier, før de fire blev født.

Guds gerning gør det

Det er ikke en bog, hvor budskabet er en moralsk opmuntring – tag dig nu sammen og lev helhjertet som kristen. Med udgangspunkt i 1. Petersbrev forkynder de derimod, at grundlaget for det kristne liv er Guds nåde og Guds gerning. Troen og det nye liv er en guddommelig fødsel, og det er Guds gerning, som gør os hellige og rene og giver kraften til et helligt liv. På den baggrund tager de fat på en række spørgsmål om, hvor tekstens budskab anvendes ind i de kristne ungdomsmiljøer, de lever i.

Her tager de en række emner op:
– at underordner sig under de verdslige myndigheder, inklusive de love og forbud, som ikke virker særligt indlysende
– at leve som et seksuelt væsen i en seksualiseret tid med de fristelser og udfordringer, det fører med sig
– at forpligte sig på en konkret menighed i en tid, hvor der råder en forbrugerkultur, også i kristen sammenhæng.

Vanskelige formuleringer

Personligt synes jeg, at en række følsomme formuleringer fra 1. Petersbrev udlægges på en fin måde. Hvordan udlægges det, at en gift kvinde skal ”underlægge sig sin mand”, eller at man skal ”underordne sig under enhver menneskelig ordning”? Jeg synes, det kræver mod at udlægge sådanne tekster, uden at man undskylder eller bortforklarer pointen i teksterne. Men det gøres godt, konkret og tekstnært.

Når det bliver helt konkret, så lyder et af rådene: Pas på med at være grænsesøgende i grænselandet. Skal man fx tage med til gymnasiefester, drikke moderat alkohol, mens de andre drikker uhæmmet, danse begrænset og mere ærbart end de andre osv.? Ja, det er svære ting at vejlede i.

På den ene side skal vi engagere os i de mennesker, vi er sammen med på studiet og arbejdspladsen. På den anden side er vi fremmede i verden og har et andet hjemland. Indledningsvist nævnes den holdning, jeg selv voksede op med, hvor der blev sagt nej til kortspil, dans, film og verdslig musik. Jeg synes selv, det er vanskeligt både at være konkret og samtidig give den brede snor til at skønne, hvad der ind i dagens kultur er Guds vilje. Måske vil de fire unge om 40 år sige, at her ramte de ikke en bibelsk pointe, ligesom tidligere generationer ikke gjorde det, når de var konsekvente afholdsfolk eller sagde nej til kortspil eller at gå i biografen.

Materialisme og udbrændthed

Jeg kunne godt tænke mig, at de havde rodet sig ud i et par emner mere. Vi lever i en materialistisk tid, hvor unge mennesker har råd til meget mere, end da jeg var ung. Selv fire fattige unge uden dansk SU eller nogen, der er gift og har tre børn, er jo velstående i en grad, som tidligere generationer ikke var det. Hvordan håndterer kristne unge det i dag uden at blive bundet til denne verden?

Et andet emne. Vi havde også travlt i min ungdom, og der var nok at se til. Men i dag brænder unge mennesker ud af travlhed og et væld af pligter. Hvordan undgår man at have sin identitet i at sige ja, i alt det, vi gør, og ikke i det, vi er i og med troen på Kristus? Det kommer måske i næste bog, og de to emner er jo heller ikke hovedsagen i 1. Petersbrev.

Et studiehæfte?

Endelig kunne jeg godt have tænkt mig et studiehæfte bag i bogen, hvor de enkelte kapitler kunne endevendes i en lille gruppe. Det gjorde vi nemlig i min ungdom, da en halvgammel teolog i fyrrerne, højskoleforstander på LMH i Hillerød, udgav bogen Mens du er ung. Men det er jo ikke sent, for internettet er jo opfundet, og man kan vælge at lave et godt studieoplæg til drøftelse i små grupper som en ekstra reklame for bogen.

Der er håb for fremtiden

Jeg kan selv være bekymret for den kristne ungdomskultur i dag og synes, det er en udfordrende tid at leve i. Jeg er også bekymret for os i den anden ende af arbejdslivet. Er vi blevet fanget af tiden og har mistet længslen efter evigheden? Men grundlæggende er jeg ved godt mod. Der er kristne unge, som kender deres bibel, er forankret i en sund tro og kæmper med at anvende den på sig selv og andre. Der er håb for fremtiden.