Kære DBI-venner
Tusind tak for virkelig mange gaver til DBI i 2025 og ikke mindst i slutspurten i december.
Vi har i alt fået lidt under 8,5 mio kr som gaver i 2025. Vi har også i 2025 fået en arv på ca. 1,5 mio kr., som indgår i vores udviklingspulje, der betaler ph.d.-lønningerne og andre særlige tiltag.
Tusind tak for den store gavmildhed og tillid I har mødt DBI med. Vi vil forvalte de betroede midler efter bedste evne. Vi har endnu ikke endeligt overblik over årets resultat, men det ser ud til, at vi lander på et acceptabelt sted.
Nu venter et nyt arbejdsår, hvor vi på DBI fortsat ønsker at gøre en vigtig indsats for bibeltro teologi til gavn for kirke og mission i Danmark og længere ud.
Henrik Nymann Eriksen
Rektor
