Finn Aasebø Rønne, der underviser i kirke- og missionshistorie på FIUC-CPH, har kvalificeret sig til en slutstilling som professor indenfor sit fag. Det er et årelangt flittigt arbejde, der ligger bag en sådan vurdering, og for Finn Aasebø Rønnes vedkommende har forskning og undervisning på FIUC-CPH været kombineret med en lang række pligter på DBI og i baglandet. Nu har et internationalt tremandsudvalg af fagteologer gennemlæst og vurderet Finns faglige produktion og kommet med en entydig positiv vurdering.
Dermed har DBI og FIUC-CPH hele tre professorer. De øvrige to er Nicolai Winther-Nielsen og Jens Bruun Kofoed.
En faglig vurdering
Bedømmelsesudvalget konkluderede følgende: “Efter en samlet vurdering af Finn Aasebø Rønnes videnskabelige kvalifikationer med særlig vægt på hans forskningskompetence mener komiteen enstemmigt og utvivlsomt, at han bør tilkendes professoropryk indenfor fagfeltet kirke- og missionshistorie.”
Etiopien og Norden
Finns forskningsarbejde falder i to kategorier – dels etiopisk kirke- og missionshistorie, og dels nordisk vækkelseshistorie . nærmere bestemt som nyevangelismen (den vækkelsestradition, der opstod i Norden ud fra primært C.O. Rosenius’ skrifter).
Hans doktorafhandling (Kontinuitet og forandring. Opkomsten og udviklingen af protestantisk kristendom i Kambaataa-Hadiyya, Etiopien 1928-1974) bedømmes af udvalget som “et af de bedste arbejder som foreligger om etiopisk, protestantisk kirke- og missionshistorie med tanke på kvalitet både i bredde og dybde. Det har stor betydning for forståelsen af protestantismens opkomst og udvikling i det aktuelle område i Sydetiopien, men har også generel overføringsværdi til forståelsen af den enorme vækst i protestantisk kristendom i Etiopien helt frem til vor egen tid. Afhandlingen udgør et solidt bidrag til ansøgerens videnskabelige kompetence, og der går i bredde, dybde og originalitet udover det, som kan kræves af både en ph.d-grad og en teologisk doktorgrad.”
Afhandlingen er også et fint eksempel på at vise den kirkehistoriske udvikling i Sydetiopien fra etiopisk perspektiv, og ikke kun fra missionærernes perspektiv: “Det er fortjenstfuldt, at afhandlingen til forskel fra en del andre arbejder om etiopisk missionshistorie, som særligt har lagt vægt på missionærernes perspektiv, har anlagt et etiopisk, emisk perspektiv, ikke mindst ved de mange og lange interviews med centrale aktører og deres børn, som stadig husker de begivenheder, der drøftes. Dette har ført til en vis nedskrivning af missionærernes rolle og en opvurdering af de etiopiske bidrag, som igen har resulteret i en nyskrivning af dele af historien og ikke mindst forståelsen af årsagsfaktorerne.”
En række artikler i diverse tidsskrifter har siden suppleret afhandlingen og gjort, at komiteen vurderer, at der alene i arbejdet med etiopisk kirke- og missionshistorie er gjort et banebrydende arbejde, der svarer til to doktorgrader. I vurderingen af nyevangelismen i Norden er det især et gammelt speciale fra 1990: C. O. Rosenius og læren om verdensretfærdiggørelse, som fremhæves.
Bedømmelsesudvalg
Bedømmelsesudvalget er sammensat af forskere med professorkompetencer indenfor forskningsområdet eller nært beslægtede områder. Det bestod af:
– Ingvar Dahlbacka, professor i kirkehistorie ved Åbo Akademi, Finland
– Lisbeth Mikaelsson, professor emerita i religionsvidenskab ved Institut for arkæologi, historie, kultur- og religionsvidenskab, Universitetet i Bergen, Norge
Tormod Engelsviken, professor emeritus i missionsvidenskab ved MF Vitenskapelig Høyskole i teologi, kultur og samfunn, Oslo, Norge
