Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Imponerende afhandling af DBI-underviser

Nicolai Techow har udgivet en imponerende afhandling om en passage i Galaterbrevet. Afhandlingen er udgivet af det anerkendte tyske forlag Mohr Siebeck i WUNT 2 serien.

Imponerende afhandling af DBI-underviser

Nicolai Techow, førstemmanuensis i Ny Testamente på FIUC-CPH og DBI har udgivet en imponerende afhandling om Galaterbrevet 2, 15-21. Afhandlingen er udgivet af det anerkendte tyske forlag Mohr Siebecks i WUNT 2 serien.

Hvad handler den om?

I Galaterbrevets andet kapitel gengiver Paulus den tale (eller man skulle måske sige skideballe), han holdt i byen Antiokia, da han konfronterede apostlen Peter. Anledningen var, at Peter havde afbrudt sin hidtidige praksis med at spise sammen med de ikke-jødiske troende i byen, hvilket fik Paulus op i det røde felt. Det er i denne tale, vi for første gang i Paulus’ breve har en detaljeret fremlæggelse af hans retfærdiggørelseslære.

Bogen er en analyse og fortolkning af logikken og tankestrømmen i talen i dens oprindelige kontekst og i Galaterbrevet. Formålet er særligt at forstå, hvorvidt der med tankerne om ”syndere”, ”lovgerninger” og ”overtrædelse” alene eller primært er tale om sociale og etniske forskelle på jøder og ikke-jøder, eller om begreberne snarere skal forstås som moralsk-religiøse. Konklusionen er, at vi har at gøre med det sidste. Dermed står et reformatorisk fortolkningsparadigme stærkere over for denne tekst end såkaldt nyere paulusperspektiver.

En af de mest imponerende afhandlinger

Sigurd Grindheim, anerkendt norsk professor i Ny Testamente, skriver følgende om Nicolai Techows bog:

“Jeg har undervist mange klasser i Galaterbrevet, og jeg har ofte ønsket, at jeg kunne forstå Paulus’ argument i Gal 2:15-21. Endelig er det eksegetiske kavaleri ankommet i form af Nicolai Techows afhandling.

Dette er en af de mest imponerende afhandlinger, jeg nogensinde har læst. Den giver en grundig analyse af de kryptiske udtryk i passagen og gør det næsten umuligt at fastholde, at “lovgerninger” betyder jødiske identitetsmarkører.

Jeg var især glad for at se Techow appellere til en forbindelse mellem Paulus og Jeremias, sådan som han forklarer det i v. 18. I modsætning til de fleste fortolkere viser han, at når Paulus refererer til at ’bygge’ og ’ødelægge’, henviser han ikke til loven, men til synderen. Synderen er død og blevet gjort levende i Kristus gennem en etisk regeneration, der ikke er opnået ved loven.”