Skip menu and go to contentReturn to homepageGo to our accessibility guide

Jeg er så glad for min cykel

"Før var jeg bare en synder, der levede hver dag af Guds nåde. Nu er jeg på et punkt i mit liv en politisk korrekt synder", skriver Børge Haahr Andersen - med et glimt i øjet.

Af rektor Børge Haahr Andersen

For mere end tyve år siden, da vi var en småbørnsfamilie, og min kone en overgang var på SU, havde vi ikke råd til at have bil. Det viste sig så, at vi levede i en del af landet, hvor man klarer sig mindst lige så godt uden bil. Dette er baggrunden for følgende betragtninger:

For tyve år siden var jeg bare fattig. For ti år siden måske lidt nærig. Men i dag er jeg politisk korrekt. Jeg er nemlig cykelejer, men ikke bilejer. Det er jo ikke så ofte, jeg er politisk korrekt, så det har ledt mig ud i en forargelse over mine medborgere. Hver morgen cykler jeg på arbejde og ser forarget på den lange bilkø, hvor jeg ofte kan komme hurtigere frem på cykel. Er de ikke klar over, at de forurener den friske luft, de spolerer ozonlaget og øger CO2-udslip noget mere end en landlig ko, der prutter? Hvis hele vesten var som jeg, så ville isbjørnene have det bedre på Grønland, og jorden ville holde til os mennesker noget længere …

Retræte på cykel

De fleste af mine medcyklister har et eller andet larmende i ørerne. Eller de taler i telefon med konne eller børnene eller elskerinden. Det er faktisk lidt af hvert, man kan blive orienteret om på en cykeltur. Selv nyder jeg at lade ørerne været optaget af ingenting eller alting. Mange danskere fylder deres sind med tomhed eller indiske gudenavne for at meditere sig til afslapning og harmoni. Jeg nøjes selv med en blanding af fuglesang og motorlarm og den luksus, det er at være helt uforpligtet en halv time før og efter arbejdstid.

Om sommeren har min kone og jeg i tyve år cyklet en uges tid rundt i det danske sommerlandskab. Da vi begyndte, var retræte og pilgrimsvandringer knap nok opfundet. Men det er vores årlige retræte. Vi cykler ofte bag hinanden og kan ikke tale sammen undervejs. Vi nyder naturen og alt fra grøftekanterne til kornmarkerne. Imens kommer vi ned i tempo, har ikke andre planer end at nyde det. Nogle gange tænker vi på Gud og på opbyggelige ting. Vi tænker også på hverdagen og dens mange bekymringer. Men da vi alligevel ikke kan gøre så meget fra cykelsadlen, slapper vi af og får hentet ny energi. Når jeg hører andre fortælle om saligheden ved en retræte eller pilgrimsvandringer, tænker jeg, at det klarer jeg på cyklen.

Politisk korrekt synder

Jeg er ikke mere politisk korrekt, end jeg forfalder til at rejse med fly 4-6 gange årligt. Til mine mange møder rundt i landet ynder jeg at blive hentet i bil på stationen. Der var ganske vist en jyde, der fortalte mig, at det var meget nemmere, hvis jeg kom i egen bil. Da jeg svarede, at sådan én havde jeg ikke, blev der stille i røret. Det kommer jo ikke mig ved, men har du epilepsi? spurgte han.

Før var jeg bare en synder, der levede hver dag af Guds nåde. Nu er jeg på et punkt i mit liv en politisk korrekt synder, der forurener lidt mindre end så mange andre medborgere. Når jeg opregner Guds godhed og konkrete gaver, så tæller jeg min cykel med. Jeg er så glad for min cykel.