Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Allerhelst vil jeg være præst

Der er en verden til forskel fra livet i Livgarden til teologistuderende på DBI. Men Bo Wendt Berentsen er godt tilfreds med skiftet og begyndte på sit første semester i august.

Hvad fik dig på den tanke at læse teologi?
“Tanken begyndte, da jeg kom ind i hæren. Min nu afdøde sognepræst, Finn Andersen, mente, at jeg kunne blive en fremragende sognepræst. Så da han døde, besluttede jeg mig for, at det han havde gjort for mig og den betydning, han havde haft for mig, skulle fortsætte gennem mig. Så da min oversergent spurgte, om jeg kunne tænke mig at søge videre i forsvaret, var svaret et klart nej. Livet var klart større end det, Livgarden kunne tilbyde mig.”

Hvordan har opstarten været?
“Jeg har været bekymret og spændt på, hvordan det skulle gå uden SU’en, om jeg ville kunne klare presset og om det overhovedet var en god idé at droppe Livgarden. Men da jeg så, at jeg ikke var den eneste, der havde sådanne bekymringer, gav det mig en smule trøst. Men den største trøst kom fra de andre seje studerende, som har været på DBI i nogen tid. De har været gode til at svare på mine spørgsmål, og det har også været godt at snakke med lærerne her på stedet. Alting er nu faldet på plads. Jeg har fået et ordentligt sted at bo og et arbejde, så jeg kan klare regningerne. Men helt klart betyder det meget, at man kan mærke at lærerne bekymrer sig om os studerendes velfærd, og de spørger ofte ind til, hvordan vi går og har det.”

Hvordan oplever du undervisningen?
“Der er jo en forskel, når man er vant fra hæren altid at stille sig klar i geled 5 minutter før, til nu at skulle møde et kvarter ‘for sent’ pga. det såkaldte akademiske kvarter. Og så er det anderledes, at vores lærere på DBI ikke giver os armstrækkere, hvis vi virker trætte, når vi møder op til undervisningen. Det er rart for en gangs skyld at kunne grine og samtidig stille dybe spørgsmål. Man får hurtigt indtrykket af, at lærerne holder af det, de gør, når de underviser.”

Hvad vil du bruge studiet til?
“Allerhelst sognepræst i folkekirken. Men uanset hvad det bliver, skal det være noget, der har med kristendom at gøre – nogle driller mig med, at jeg kunne blive feltpræst pga. min fortid som soldat – men jeg er altså blevet for vant til nu, at soveposen er skiftet ud med en rigtig seng, at sure sergenter er blevet skiftet ud med smilende lærere og magasinerne er skiftet ud med bøger.”