Hent 1 % gavebrevsfolder
Afslag på SU
Onsdag den 25. februar vil blive stående som en dag, vi vil huske længe på DBI. Lidt i halv ti landede en mail fra SU-styrelsen i min boks. Fjorten måneder, to uger og tre dage efter, at vi i december 2013 havde indsendt en ansøgning om, at uddannelsen FIUC-DK blev anerkendt som SU-berettiget, kom svaret. Det var et afslag. Afgørelsen er endelig og kan ikke ankes. Der gives tre begrundelser. 1) Efter SU-styrelsens skøn er FIUC-DK ”ikke formelt og reelt en selvstændig uddannelse” i forhold til DBI. 2) FIUC-DK er en del af den norske institution FIUC-Norge og akkrediteret i Norge og derfor ikke opfylder betingelserne om at være en uddannelse i Danmark. 3) Ifølge SU-styrelsens skøn er der ikke godtgjort et behov for uddannelsen. En undersøgelse nedsat af kirkeministeriet i 2009 viser ganske vist, at der kan opstå mangel på præster fra 2015, men optagelsen på teologuddannelsen er siden steget og der er ikke tegn på præstemangel.
Alle tre begrundelser for afslaget er efter vores skøn direkte forkerte og uholdbare. Ad 1: FIUC-DK er en selvstændig uddannelse i forhold til DBI og adskilt fra DBIs virksomhed ned i mindste detalje. Dette har vi måtte gøre uafhængig af SU-styrelsens ønsker af hensyn til de norske myndigheders krav. Ad 2: FIUC-DK er samtidig en dansk afdeling med danske lærere og danske studenter. Ganske vist akkrediteret i Norge og en dansk afdeling af det norske FIUC-NO. Der er to ting at sige til dette: De danske politikere har indtil videre sagt nej til, at det danske akkrediteringsorgan kan akkreditere private uddannelser. Og for det andet: FIUC-DK er selvstændig og tilpasset det danske uddannelsesmarked på alle de punkter, som normalt interesserer SU-styrelsen: hvor religiøs tilknytning i ansættelseskontrakten eller religiøse betingelser ved optagelser har været de to vigtigste. Det tredje punkt kan også diskuteres. Kirkeministeriet har i en omfattende undersøgelse i 2009 påvist en forventet præstemangel fra 2015. Produktionen af teologiske kandidater er faldet fra 2009-2014 og ikke steget, som nævnt i begrundelsen for afslaget.
Konklusionen er altså, at SU-styrelsen med en meget tynd begrundelse har valgt at give os afslag på SU. Hvorvidt vi kan få denne afgørelse omstødt vil vi arbejde videre med. Foreløbig må vi konstatere, at vi inden for en overskuelig fremtid ikke har udsigt til SU til vores studenter.
Afslag på forskningsmidler
Samme onsdag kl. 10.30 kom en mail fra Ketil Jensen, rektor på Fjellhaug. Han kunne meddele, at det norske Kunnskapsdepartement havde besluttet, at den forskningsproduktion, som udløser norske statsmidler, ikke længere kan tildeles de lærere, der er ansat i den danske afdeling. De vil bede os tilbagebetale de cirka 80.000 kr., vi modtog i 2014. Også denne mail er et alvorligt anslag mod vores økonomi. I 2015 forventede vi at modtage cirka 80.000 kr., i 2016 240.000 kr. – og når forskningen var fuldt indfaset ville vi få fra 3-500.000 kr. om året. Denne beslutning kan vi sådan set ikke anfægte. Det er rimeligt, at norske statsmidler bruges på norske uddannelsesinstitutioner. Problemet er, at Kunnskapsdepartemenet i udgangspunktet var positive over for tanken om, at de danske læreres forskningsproduktion kunne tænkes med i den samlede FIUC-indsats, og at vi derfor havde budgetteret med en årlig lettelse af vores drift af FIUC-DK.
1 % gavebreve. Disse to budskaber er en stor udfordring for vores økonomi. Når stipendiumsordningen for vores studerende er fuldt indfaset betyder det en merudgift for DBI på cirka 1 mio. kr. om året, forudsat vi gennemsnitligt har 40 studenter på denne ordning. Forskningsproduktionen ville på sigt have lettet vores økonomi med hvad der svarer til én stilling. I 2015 betyder det, at vi skal samle 200.000 kr. mere ind end i flytteåret 2014, hvor vi havde en særindsamling på en lille million.
For at stabilisere vores økonomi (læs: hindre afskedigelser) vil vi intensive vores gavebrevskampagne og appellere til hele vores bagland om at finde 1000 mennesker, der vil give 1 % af deres personlige indkomst (det, der ca. svarer til kirkeskatten). Vi vil starte med os selv, ansatte, styremedlemmer og studenter. Hvis disse tre grupper kan gå foran og stå sammen om den ekstraindsats, der skal til, kan vi måske formå vores trofaste bagland til at gøre det samme.
Børge Haahr Andersen
