Af masterstuderende Anders Landkildehus
Tre syn på forholdet mellem skabelse og naturvidenskab
I debatbogen Vi tror på himlen og jordens skaber argumenterer teologer og naturvidenskabsfolk for tre syn på skabelse og naturvidenskab: ungjordskreationisme, gammeljordskreationisme og evolutionær skabelse. De tre syn er egentlig en slags ”kasser”, hvor holdninger og argumenter varierer. Derfor skal bogens repræsentanter ikke nødvendigvis tages til indtægt for alle varianter af det syn, de nu engang repræsenterer.
Inden jeg præsenterer bogen nærmere og kommenterer lidt på den, forklares de tre kasser ganske kort.
- Ungjordskreationisme: Ifølge ungjordskreationismen blev verden skabt for 6000-10.000 år siden på seks dage á 24 timer, og 1. Mos 1-3 skal forstås ligefremt og historisk.
- Gammeljordskreationismen er en slags midterposition. Jorden er gammel, Adam og Eva var de første mennesker og syndefaldet var en historisk begivenhed.
- Evolutionær skabelse minder lidt om gammeljordskreationisme, men argumenterer for, at evolution var Guds måde at skabe verden på. Inden for dette syn varierer det, om Adam og Eva forstås som historiske mennesker.
Velstruktureret og god indføring i debatten
Formålet med bogen er give overblik over debatten om skabelse og naturvidenskab og give indblik i, hvordan kristne kan tænke forskelligt om emnet. Hvert af bogens tre syn har to fortalere, en teolog og en naturvidenskabsmand. Der er altså i alt seks forfattere fordelt på tre syn.
Bogen er logisk opbygget. Hver af bogens tre hoveddele handler om et af de tre syn. Hoveddelene består af to mindre dele, først en del om det teologiske perspektiv og dernæst en del om det naturvidenskabelige perspektiv. Og hver mindre del er igen opdelt i tre endnu mindre dele på denne måde: I delen om det teologiske perspektiv argumenterer repræsentanten først for sit syn efterfulgt af en respons fra de andre syns talsmænd. Til sidst afslutter repræsentanten med en kort replik. Dette mønster gentager sig i det naturvidenskabelige perspektiv.
Med denne opbygning af bogen kommer forfatterne til orde flere gange, og strukturen fremmer meget godt bogens formål som debatbog.
Med sine velredigerede og velformidlede 280 sider giver bogen en fin indføring i debatten. En smule forhåndsviden vil nok øge udbyttet af læsningen, eftersom forfatterne lægger et vist fagligt niveau for dagen. At det er bogens hensigt, er dog også min opfattelse, så hvis man leder efter en helt basal introduktion, kan man overveje at starte et andet sted.
En skeptikers overvejelser
Bogen er vellykket vurderet ud fra dens egne præmisser. Og netop præmisserne er vigtige at være klar over. I forordet siges det, at forholdet mellem skabelse og naturvidenskab ikke er ”spørgsmål, der må adskille kristne”. En debatbog som denne er næppe det rette sted at vurdere, hvilke tolkninger af skabelsesteksterne, der kan betragtes som bibeltro eller ej. Dog antyder forordet en principiel åbenhed, jeg vil udfordre.
Jeg mener, der er en grænse for, hvad vi kan acceptere som bibeltro tolkninger. Det gælder særligt nogle tolkninger inden for kassen evolutionær skabelse. Som minimum må vi fastholde en historisk forståelse af syndefaldet og af Adam og Eva som første mennesker – på en eller anden måde. Ellers får det nogle problematiske dogmatiske konsekvenser, og vi må deraf slutte, at Jesus og Paulus tager fejl i deres forståelse af 1. Mos 1-3.
Til sidst to bemærkninger til henholdsvis ungjordskreationismen og evolutionær skabelse.
- Som jeg forstår Peter Olsen, fortaler for ungjordskreationisme, hævder han ikke, at hans forståelse (som jeg ikke deler med ham) er den absolut eneste mulige ud fra et ortodokst bibelsyn (som jeg deler med ham). Det værdsætter jeg, fordi den ungjordskreationistiske tolkning ofte har klæbet sig til et ortodokst bibelsyn på en måde, så de to synes uadskillelige. I min optik er det hverken bibelsk eller frugtbart for debatten.
- Når det gælder evolutionær skabelse, savner jeg mere refleksion om, at evolutionsteorien arbejder ud fra et verdensbillede, hvor Gud ikke er en del af ligningen. Der er altså på et helt grundlæggende niveau en antagelse og forudsætning, som er totalt modsat det bibelske verdensbillede. Sagt på en anden måde: Bibelen og gængs naturvidenskab siger begge noget om verdens tilblivelse, og de gør det ud fra totalt forskellige forudsætninger. I princippet kan det, de siger, muligvis godt forenes, men jeg savner en refleksion om, hvad denne grundlæggende forskel i forudsætninger gør for, hvor meget vi kan konkludere.
Fakta
Vi tror på himlens og jordens skaber. Andreas Østergaard Jacobsen (red.), Lohse Forlag 2023.
280 sider. Pris 249, 95 kr.
Bidragsydere: Peter Olsen og Karlo Brondbjerg (ungjordskreationisme), Kurt Christensen og Lars Jødal (gammeljordskreationisme), Jacob Munk og Kresten Cæsar Torp (evolutionær skabelse)
