Ved rejsepræst Børge Haahr Andersen
En studerende og en ung lærer på DBI har i fællesskab udgivet en opbyggelig bog om nadveren. Den er skrevet for at vække eftertanke blandt almindelig kristne mennesker om, hvad forskel nadveren egentlig gør, og giver hjælp til at bruge nadveren, sådan at troen vækkes og styrkes.
Jeg husker mange prædikener fra min barndom og ungdom. Jeg har sikkert også glemt mange, men da jeg har hørt på rigtig, rigtig mange, er der også en del, jeg husker. Men jeg kan faktisk ikke huske en prædiken, der handler om nadveren. Ind imellem kunne prædikanten godt i forbifarten berøre emnet. Som regel var det med advarslen som fortegn. Hvis ikke dit hjerteforhold til Gud er i orden, så hjælper det dig ikke, at du fromt modtager nadveren i kirken.
Det er blevet anderledes de sidste tredive år. Nadveren er på en anden måde blevet en integreret del af det kristne liv for mange. Det skyldes dels frimenighedsbølgen, der har ramt især Luthersk Mission. Når nadveren praktiseres ved møder og gudstjenester og på lejre, så bliver det også mere naturligt at inddrage det i prædikenen og sjælesorgen.
Dette gælder også, sådan som jeg fornemmer det, i de missionshusmiljøer, hvor man må skifte hus for at deltage i nadveren. Denne udvikling er efter mit skøn meget positiv. Både dåben og nadveren er blevet integreret i flere kristnes liv og ugerytme. Sand vækkelseskristendom er nådemiddelkristendom. Derfor må nadveren med på prædikestolen. Ikke hver gang, men jævnligt. Det er gavnligt for troen og for det kristne liv.
En lille bog om nadveren
Lars og Michael – ja undskyld, men jeg er på fornavn med forfatterne – har skrevet det, de kalder en lille bog om nadveren. Det er en bog, jeg med glæde vil give til nogen, der spørger, hvad der egentlig er meningen med den sære skik at spise og drikke, mens man knæler ved alteret i kirken. I mange år har jeg blot henvist til, hvad Luther skriver i den lille katekismus, og som er gengivet bag i salmebogen. Det vil jeg fortsætte med at henvise til, men dem, der gerne vil have en mere udtømmende forklaring, bør læse denne lille bog om nadveren.
Lars gennemgår de fire nadvertekster i Ny Testamente og giver et lille rids af nadverens udvikling gennem kirkehistorien. Han giver en grundig og præcis indføring i Luthers nadversyn i kontrast til det katolske og det reformerte syn. En min mening en enkel og ret og slet fremragende forklaring på emner, som faktisk ikke er helt lette at begribe.
Til sidst svares på en række spørgsmål om, hvordan nadveren skal fejres. Der er god teologi, pædagogik og sjælesorg gemt i Lars’ fremstilling.
Nadveren – og hva så?
Michael fortsætter med et lille essay om nadverens brug og betydning. Han reflekterer over, hvordan vi kristne i vores moderne og selvoptagede tid kan få gavn af at deltage i nadveren. Han forudsætter den viden, som er nævnt i første del af bogen, og han udfolder, hvordan nadveren giver fællesskab med Kristus og fællesskab med menigheden. Både den lokale menighed og den ene, verdensomspændende kirke.
Nadveren udfolder en teologi, hvor jeg ikke skal præstere, men må modtage. Den indeholder en række temaer, som forkyndelsen til stadighed må udfolde.
Da jeg som 13-årig og nykonfirmeret for første gang deltog i nadveren, var det en stjernestund, hvor jeg prøvede at suge alt det til mig, som jeg havde lært i konfirmandtiden. Jeg ænsede knap nok mine kammerater, som hviskede små vittigheder til hinanden på vej op og ned fra nadverbordet. Siden har jeg stort set deltaget i nadveren en gang ugentlig. I coronatiden havde jeg abstinenser, men overlevede.
Men jeg har brug for med jævne mellemrum at reflektere over nadverens budskab, sådan at der ikke går for megen hverdag og rutine i festen. Det har været en god hjælp at læse denne lille bog. Jeg vil også bruge den, næste gang jeg tager nadveren med i en prædiken.
Lars Malmgaard Jensen og Michael Agerbo Mørch
Virkeligt nær. En lille bog om nadveren. Forlagsgruppen Lohse. 152 sider, 179,95 kr.
