Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Lidenskaben

Det, som greb mig ved hende, var lidenskaben, offerviljen. Der skulle mere end en verdenskrig til at forhindre hende i at fuldføre sit kald som missionær. Missionshistorien er fuld af eksempler som hendes.

Af Børge Haahr Andersen, rektor

Jeg skulle helst sidde ned, når jeg talte med hende, for hun var en lille dame, der med årene så ud til at være krympet. Hun ville være lærer og derefter rejse ud som missionær til et mellemøstligt land, hvor hun kunne hjælpe piger til at få noget skolegang. Af helbredsmæssige grund blev hun afvist af de fleste missionsselskaber. Hendes syn var for dårligt, og det ville være farligt for synet, hvis hun skulle på lærerseminarium.

Det fortalte hun med et smil som 95-årig, hvor hun stadig læste Kristeligt Dagblad uden brug af briller. Hun tog på lærerseminarium alligevel, for hun oplevede det som et livskald fra Gud. Endelig fandt hun et lille missionsselskab: ”Arabermissionen”, som ville udsende hende og stå bag hende. I 1939 rejste hun en lang og besværlig vej tværs gennem Europa, hvor de forskellige lande forberedte sig til krig og havnede i Yemen, hvor hun i 20 år blev leder af en pigeskole.

Så fulgte fem et halvt år med krig over hele Europa, og hvor al forbindelse mellem Yemen og Danmark var afbrudt, og hvor hun måtte klare sig selv sammen med lokale folk. Efter krigen skrev hun et brev til hendes arbejdsgivere og missionsvennerne i Danmark. Hun fortalte om skolen og hverdagen og smerten ved at have fået afbrudt kontakten med familie og venner. Men de bønner, der blev sendt fra Danmark tværs over Europa til Yemen, har ingen krig kunnet stoppe, skrev hun.

Jeg har selv holdt dette brev i hånden, fordi én af hendes ”unge” venner havde det med, da jeg begravede hende 99 år og ti måneder gammel. Den unge mand var i mellemtiden blevet en mand i 70’erne.

Det, som greb mig ved hende, var lidenskaben, offerviljen. Der skulle mere end en verdenskrig til at forhindre hende i at fuldføre sit kald som missionær. Missionshistorien er fuld af eksempler som hendes.

Til en missionærudsendelse af 6 missionærfamilier til Tanzania skrev Lina Sandel salmen: Som Guds Israel i fordums dage. Året efter var de fleste af de tolv mennesker døde. Men igen holdt man udsendelsesfest for 6 missionærfamilier, og Lina Sandel skrev den udødelige salme: Kun en dag, et øjeblik ad gangen. Tænk hvilken lidenskab og offervilje!

Indimellem møder jeg denne gnist hos nogle af de unge mennesker, jeg er med til at uddanne. Måske lever de ikke med martyriet for øje som 1800-tallets ydremissionærer. Men de har lidenskaben, offerviljen. De er præget af relationen til ham, som bød dem at bringe evangeliet ud til verdens ende.