Ved rektor Børge Haahr Andersen
Det var mit sjette besøg på Færøerne. De første fire gange var som KFS-sekretær helt tilbage i 1987-1989.
Dengang var KFS drevet fra Danmark, Heimamissionen, den store vækkelsesbevægelse på Færøerne, havde ikke et selvstændigt ungdomsarbejde, og mange andre ting var anderledes end i dag:
- I dag har KFS en fast færøsk sekretær og en færøsk volontør. Formanden for det færøske KFS er en præst, Havstein Klein, bl.a. uddannet på LMs daværende missionsskole i samarbejde med DBI.
- Heimamissionen har et stort selvstændigt ungdomsarbejde. Fik jeg sagt, at formanden er en færøsk præst, Jakup Pedersen, også uddannet på DBI og i øvrigt medlem af DBIs styrelse. En tredje DBI-uddannet præst, Ovi Brim, er med i Heimamissionens bestyrelse.
- To færøske præster, Bergur Joensen og Sverre Steinholm, sidder i ledelsen for Podas, et omfattende kirkeligt undervisningsprogram.
- Sverre Steinholm også formand for det diakonale hjælpearbejde, Blå Kors.
Ud over syv DBI-uddannede præster er en ottende ansat teolog fra DBI ansat i Heimamissionen, en niende er ydremissionær, og en tiende tog bacheloruddannelsen og har gode tillidsposter i et lokalt missionshus.
I et lille samfund med 51.000 mennesker og 25 præster i alt er dette et betydeligt islæt og en vigtig påvirkningsfaktor.
10 teologer fra DBI
At 10 teologer fra DBI dagligt virker på Færøerne og slider i det med forkyndelse og undervisning og sjælesorg er for mig en stærk bekræftelse af DBIs betydning. Der er nogen, som efter DBI-tiden giver deres arbejdsliv på at udbrede evangeliet på deres hjemegn. De sidste 20 år er denne flok blevet gradvis større og mere erfaren, og det har været et stort gode for det åndelige liv på Færøerne.
Jeg mødte en KFS-gruppe
Jeg fik lov at holde en kort andagt og fortælle lidt om at læse teologi for den ene af de to KFS-grupper, som er på de to gymnasier på Færøerne. Der dukkede 45 elever op. Om nogle af dem følger kaldet til at tage til Danmark og læse teologi ved jeg ikke, men ideen og kaldet blev plantet. Så må Gud arbejde videre med det. Samtidig var det en oplevelse efter tre årtier at være tilbage i KFS-gruppen i Gøte/Kampsdale. Tænk, at i så mange år har KFS-gruppen på skolen været sammen om Guds ord og bøn i skolehverdagen.
Ungdomsmøde, møder og gudstjeneste
Ellers bød programmet på et ungdomsmøde i Klaksvik. Her traf jeg en forældre til et par af de unge, og én af pionererne i det færøske arbejde i København, og som i 10 år sad med i DBIs styrelse og forretningsudvalg. Han hedder Atle Rasmussen og er én af dem, jeg traf i min KFS-ungdom. Han kendte de to tidligere rektorer på DBI ganske godt og var meget interesseret i at blive opdateret om det, der var sket siden hans tid.
Det var spændende for mig at få hans vinkel på den åndelige situation på Færøerne. Når man som jeg blot kommer forbi nogle få dage, er det let at få øje på det, der fungerer godt. Men nogen må bære dagens byrde og hede og tage det hårde slid ved at være med i det kristne arbejde.
De fleste præster på Færøerne har 3-5 kirker, men som regel kun gudstjeneste i én af dem hver søndag. Når præsten ikke kan være der, holder man en gudstjeneste uden nadver, hvor degnen læser en prædiken over søndagens tekst. Jeg fik lov at prædike ved en gudstjeneste i Skala kirke for 145 mennesker, børn, unge og ældre. Det var også den kirke i pastoratet, som havde det næsthøjeste antal kirkegængere, sagde præsten.
Præsteforeningen på Færøerne
Jeg mødte også hele præstegruppen på Færøerne og holdt et foredrag om kirkens rolle ved livets overgange. Både domprovsten og biskoppen var til stede samt alle præster på nær enkelte, som havde ferie o. lign. Igen blev jeg slået af forskellen mellem Danmark og Færøerne. Selv de præster, som står i en anden tradition end dem, der er uddannet på DBI, er langt mere rummelige og inklusive end deres fæller i Danmark.
Færøerne oplever også sekulære og ateistiske strømninger, som bølger ind over landet. De oplever ofte, at færinger tager til Danmark for at studere eller arbejde for derefter at forlade det kristne miljø, de er vokset op i, under indtryk af sekulariseringen i Danmark. Der er fortsat nok at tage fat på for præster, missionsforeninger og enkeltpersoner i årene fremover. Men set med danske, københavnske briller er det et imponerende åndeligt liv, der er på Færøerne.
Generationsskifte om 6-7 år
Om 6-7 år sker næste generationsskifte i præstestanden på Færøerne. Derfor er der brug for nye teologer, som kommer til Danmark i nær fremtid og læser teologi. Der er også brug for, at nogle fra Færøerne hører kaldet til at udbrede evangeliet i Danmark eller andre dele af verden. Gud kan vælge andre veje, men jeg synes, det er oplagt, at Gud bruger nogle af de kristne unge på Færøerne som fremtidens forkyndere, undervisere og missionærer.
Bed høstens herre sende arbejde ud til sin høst – også fra Færøerne.