Bibelsyn og samarbejde

Jeg bliver jævnligt spurgt om, hvad DBIs bibelsyn og betoning af de lutherske kerneværdier indebærer i forhold til dem, der ikke kan følge os i dette bibelsyn.

Af rektor Børge Haahr Andersen

Jeg bliver jævnligt spurgt om, hvad DBIs bibelsyn og betoning af de lutherske kerneværdier indebærer i forhold til dem, som kun delvist kan følge os i DBIs betoning af Bibelens sandhed i alle dens udsagn, og i forhold til den evangelikale storfamilie, som vi har bibelsyn og retfærdiggørelseslære tilfælles med, men hvor vi ser forskelligt på meget andet i tro, lære og liv.

Mit svar er, at det spørgsmål er blevet grundigt gennemarbejdet af pionergenerationen på DBI, og jeg har frimodigt fortsat en kurs, som jeg selv synes, er bibelsk forsvarlig og praktisk håndterlig. Denne kurs bygger på to principper:

Princip 1: Bibelens syn på Kristus og Kristi syn på Bibelen

Overbevisningen om, at Bibelen er Guds ord, og at Guds ord er sandt, også historisk sandt, er en del af hjerteblodet for os på DBI. Vi tror, at Gud har åbenbaret sig gennem hele den bibelske historie, og at Guds søn blev kød og blod i vores verden. Vi tror, at Jesus stod ud af graven påskemorgen med kød og knogler, spiste stegt fisk. Vi fastholder alle de små detaljer og den hovedsag, som de første vidner har overleveret. Vi tror, at engang skal vi få del i den kommende verden, som Jesus talte om, og fastholder såvel hovedsagen som detaljerne i løfterne om Guds riges komme.

Dette er baggrunden for vores opgør med den moderne teologi, hvad enten det handler om den radikale form, hvor skabelsen, forsoningen, opstandelsen omtolkes eller direkte fornægtes – eller den mere moderate form, hvor en indre kerne i Bibelen fastholdes, mens andet fornægtes. Det er også baggrunden for, at vi har forbehold over for det syn på Bibelen der udtrykker, at frelsesbudskabet i Bibelen er ufejlbarligt, mens andet kan være forbundet med fejl og mangler.

Princip 2: Samarbejde så langt enighed rækker

Det andet princip kaldte pionererne Økumenik på sandhedens grund. Vi anerkender alle, der i deres hjerte tror, at Jesus er herre og frelser, som brødre og søstre. Også selv om vores erkendelse af Jesu person og af frelsens vej et stykke på vej kan være forskellig. Guds treenighed og Jesu to naturer er en del af den fælleskirkelige arv, som vi deler med de store kirkesamfund. Vi deler den forståelse af frelsens vej, som kirken står og falder med – at vi retfærdiggøres ved tro på Kristus alene –med de evangeliske kirkesamfund. Andet – også væsentlige ting – kan vi se forskelligt på, men så langt enigheden rækker, samarbejder vi og forsøger, så langt vi hver især er kommet, at inspirere og støtte hinanden og hjælpe os på troens vej.

En del markante lutherske kirkesamfund har ét og kun ét princip (nemlig det første) som ledetråd. En række andre evangeliske kirkesamfund og organisationer har også kun ét princip (nemlig det andet) som ledetråd. DBI har i lighed med en række lutherske vækkelsesbevægelser navigeret ud fra begge principper. Vores udgangspunkt er Bibelens sandhed og at de lutherske kerneværdier er en sand tolkning af Skriften. Vores reservation eller tilslutning til samarbejde følger princippet: samarbejde så langt enighed rækker.

For fem år siden gav jeg et oplæg til et fælles bestyrelsesmøde mellem DBI og MF-Århus, hvor jeg forsøgte at sige noget om bibelsyn og samarbejde og dokumenterede, hvilken rolle de to principper har spillet op gennem DBIs historie. Dette dokument kan læses nedenfor. Se også en videodebat mellem Børge Haahr Andersen fra DBI og Kurt Christensen fra MF.