Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Torben Kjærs nye bog: Introduktion til Det Nye Testamente

For første gang i meget lang tid udgives der en gedigen bibeltro introduktion til Det Nye Testamente. Bogen udkommer på Kolon forlag 6. november 2015.

Læs uddrag af bogen i pdf

Torbens bogNu rammer den samlede introduktion til Ny Testamente snart boghylderne! Lektor Torben Kjær har gennem flere år arbejdet på at skrive en samlet introduktion til Det Nye Testamente. Bogen rummer viden og erfaringer fra mange års forskning og undervisning på Dansk Bibel-Institut og Fjellhaug International University College, hvor han er ansat.

Introduktion til Det Nye Testamente formår på få sider at give en fyldig introduktion til hvert af Det Nye Testamentes 27 skrifter. Bogen henvender sig til alle med interesse for Det Nye Testamentes indhold og tilblivelseshistorie.

Introduktion til Det Nye Testamente er en indføring i Det Nye Testamentes skrifter. Bogen begynder med en oversigt over den mundtlige overlevering af Jesu ord og handlinger frem til nedskrivningen. Den beskriver evangeliernes genre og forholdet mellem evangelierne.

Introduktionen giver en indføring i hvert enkelt skrift i Det Nye Testamente og behandler herunder spørgsmål om forfatter, hvornår skriftet er blevet til, hvem det er skrevet til og skriftets anledning og formål. Bogen giver ligeledes en indføring i hvert skrifters hovedtemaer. Til sidst behandler bogen spørgsmålet om kanon og beskriver, hvornår de enkelte skrifter er samlet og principperne bag.

I bogen gør Torben Kjær rede for skrifternes tilblivelse, drøfter forfatterspørgsmål og diskuterer skrifternes affattelsestidspunkt på en meget kompetent måde. Han giver desuden en grundig indføring i de enkelte skrifters hovedtemaer, beskriver samlingen af Det Nye Testamente og drøfter spørgsmål vedrørende Det Nye Testamentes kanon.

Bogen er for ALLE med interesse for Det Nye Testamente. Man bliver ført gennem Det Nye testamente på en yderst kvalificeret måde og efterlades væsentligt klogere på Det Nye Testamente og i stand til at genlæse skrifterne med et større udbytte.

Torben Kjær er lektor og førsteamanuensis i Ny Testamente og mangeårig underviser ved Dansk Bibel-Institut og Fjellhaug International University College. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler.

Pris: 249,95 kr. Sideantal: 272

Meld dig ind i KOLON og få 35 % rabat

Bogen kan købes på Kolon forlag der udgiver bøger fra DBI og MF. Hvis man melder sig ind i Kolon forlags abonnementsordning, kan man få 35 % rabat på bogen.

Om Kolon forlag

Forlaget Kolon udgiver teologisk litteratur rettet mod det teologiske forskermiljø, præster og teologi- og religionsstuderende samt i øvrigt teologisk og kirkeligt interesserede.

Dansk Bibel-Institut og Menighedsfakultetet samarbejder med Forlagsgruppen Lohse om drift af det akademiske forlag Kolon, som er anerkendt som et videnskabeligt forlag af Kundskabsdepartementet i Norge og Forskningsministeriet i Danmark.