Læs mere om CTIP her
DBI’ online højskole
Religionspædagogik
CTIP tilbyder undervisning, kurser, foredrag og konsulentbistand indenfor det religionspædagogiske område.
Religionspædagogik beskæftiger sig i vid betydning med formidling af kristendom til børn og unge og det kristne livs- og menneskesyns betydning for opdragelse og undervisning – altså med hele opdragelsesvirkeligheden i lys af det kristne liv- og menneskesyn.
CTIP har en lang række tilbud til lærerstuderende, lærere, kirke- og kulturmedarbejdere, børnemedarbejdere, præster, menigheder og forældre. Tilbuddene gælder uddannelse, efter- og videreuddannelse samt gennem foredrag, kortere kurser, projekter, artikler og udgivelser.
Bachelor i Praktisk Teologi
DBI’s bachelor i Praktisk Teologi giver mulighed for at sammensætte uddannelsen på en sådan måde, at den på en særlig måde udruster til at arbejde med kirkelig undervisning for børn, unge og voksne. Det sker både gennem valgfagene Børn, unge og kristen tro (BTM1514), Evangelieforståelse og praksis (BTM1515), men også i de obligatoriske fag Fra bibeltekst til teologi (PT2001), Livssyn og kontekstualisering (PT2002) og Kristen formidling og oplæring (PT2003).
Fagene kan tages som en del af en samlet bachelor eller som selvstændige kurser som supplement til en eksisterende uddannelse.
Samarbejde med religionspædagoger
CTIP har samarbejde med to religionspædagoger, der til sammen dækker en lang række emner
Ninna Vestergaard Braüner er cand.pæd. (kandidat i pædagogik) og ansat som timelærer på DBI. Hun tilbyder en portefølje af undervisning, pædagogiske kurser, foredrag, supervision og konsulentvirksomhed.
Birgitte Kjær er lærer og cand.philol. (svarende til den danske titel cand.mag.) og er tilknyttet DBI som freelance underviser. Birgitte Kjær er desuden freelance religionspædagog og forfatter til en række bøger med og om kristen forkyndelse for børn og om kristendomsundervisning. Birgitte Kjær tilbyder undervisning, kurser, foredrag, konsulentvirksomhed, projekter og skriveopgaver indenfor det religionspædagogiske område. Læs mere
Tilbud opdelt efter målgruppe
Forkyndere for børn – i frivillige organisationer, i folkekirker og frimenigheder – og organisationerne bag
(Børnekonsulenter, frivillige, kirke- og kulturmedarbejdere og præster – og deres organisationer)
- Foredrag, kurser og undervisningsforløb. Birgitte Kjær og Ninna Vestergaard Braüner tilbyder hver en række foredrag, der tilbydes som enkeltforedrag eller korte forløb. Derudover udbydes ”Børn, unge og kristen tro” som fag til målgruppen og i ”lightudgaver” til organisationer, som selv er med til at præge forløbet. I folkekirkeregi kan mini-K- og K-undervisning være særskilte tilbud.
- Udvikling af materialer.
Forældre
- Medvirken på menighedslejre, familielejre/bibelcampings, forældrearrangementer, forældrekurser.
- Online-kursustilbud live.
- Podcasts, videoer mm.
Menigheder og menighedsledere i sognemenigheder, missionshuse og fri- og valgmenigheder
- Medvirke til udvikling af menighedens arbejde for børn og samarbejde med forældre om dette, fx om dåbsoplæring.
- Foredrag til menighedsmøder om børn i menigheden og menighedens ansvar for børn og familier.
I regi af kristne fri- og efterskoler
- Foredrag om at være kristen skole.
- Kurser for ansatte om andagter og kristendomsfaget.
- Kurser om almenpædagogiske emner.
- Konsulentvirksomhed for en skoles pædagogiske udvikling.
- Forældrearrangementer.
Lærere i folkeskolen
- Det kristne livs- og menneskesyns betydning for pædagogisk tænkning og praksis.
- Kristendomsfaget i folkeskolen.
- Udfordringer fra kønsopfattelserne.
Lærerstuderende
- Tilbud til lærerstuderende med kristendomskundskab/religion som undervisningsfag.