Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Peter Funch Kofod ny studiekoordinator

Når studiekoordinator Morten Møller til sommer begynder på sin phd, har vi en dygtig afløser klar, nemlig Peter Funch Kofod.

Peter Funch Kofod ny studiekoordinator

Allerede nu kan studerende på FIUC-DK få glæde af Peter Funch Kofods hjælpsomhed. Han begynder nemlig fra 1. april med 10 timer om ugen og bliver på den måde stille og roligt sat ind i opgaven som studiekoordinator på FIUC-DK. Fra 1. august overtager han så hele stillingen.

Peter Funch Kofod er ikke et ukendt navn. Han har læst på stedet her og har også prøvet kræfter med den studieordning, han nu skal vejlede de studerende i. Også de nuværende studerende kender Peter som et hjælpsomt og socialt menneske, der jævnligt dukker op til arrangementer og giver en hånd med eller gør en god diskussion bedre. Der var derfor stor tilfredshed i studenterflokken, da nyheden blev offentliggjort.

Peter har tidligere arbejdet i Bethesdas boghandel og også været timelærer på LMH bl.a. i faget Mission i fremmede kulturer.