Kristian Mogensen skal undervise som gæstelærer i tre måneder på Tabor Evangelical College (bibel- og missionsskolen) i Hawassa, Etiopien. Han udsendes af Luthersk Mission, der dækker rejse, ophold og også betaler et løntilskud.
Det er ikke første gang, Kristian Mogensen udsendes til sådan en gæstelæreropgave. I 2014 underviste han også på Tabor Evangelical College, og han har solide erfaringer at trække på både fra sin missionærtid i Etiopien og fra sin undervisning på FIUC-DK.
Og skulle der ikke være engelskkundskaber nok blandt de studerende, så er Kristian Mogensen også i stand til at levere undervisningen på amharisk.