Tilslutningen har været overvældende til den online højskole, som Center for teologi i praksis (CTIP) udbyder her i forårssemestret.
Deltagerne får i løbet af 23 online kursusaftner en indføring i en lang række spændende emner med DBIs undervisere som foredragsholdere + et par gæsteforelæsere.
“De første 2 højskoleaftner er gået virkelig godt og højskolen vokser stadig. Jeg har desuden haft kontakt til hele Gammel Testamenteholdet [red.: deltagere i online læsning af Gammel Testamente] og det er kun få der forlader os. De fleste af dem har jeg sluset over i højskolen. (…) Jeg er bare så glad for det og fortsat meget stolt over, at vi på DBI kan nå ud til så mange! Selv Færøerne har vi med os nu! Næste semester kommer der sikkert endnu flere online brugere fra ind og udland”, fortæller Margrethe Bang Rye Kofod, der er koordinator for online højskolen.
Læs programmet for forårets online højskole
Det er stadig muligt at tilmelde sig!
Kontakt Margrethe Bang Rye Kofod mbrk@dbi.edu for at høre mere.