Her kommenterer Finn Aasebø Rønne en respons fra dekanen på Det Teologiske Fakultet, Carsten Selch Jensen.
Flere muligheder for teologisk efteruddannelsesforløb – replik til Carsten Selch Jensen
Af professor i kirkehistorie Finn Aasebø Rønne
Tak til Carsten Selch Jensen for hans respons på mit forslag til en udvidelse af mulighederne for efteruddannelse til personer, som med en ikke-teologisk kandidatgrad ønsker at søge præsteembede i folkekirken. Det er altid godt med modspil – også fordi det giver anledning til at præcisere nogle ting, hvilket jeg her vil gøre på vegne af den københavnske afdeling af Fjellhaug International University College:
”Finn Aasebø Rønne glemmer at fortælle, at uddannelsen ikke er en dansk uddannelse.” ”På grænsen til at være vildledende.”
Jeg må indrømme, at jeg regnede det for indlysende, at en uddannelse på Fjellhaug International University College ikke er dansk – også fordi det vel er almenkendt, at vi i Danmark ikke akkrediterer private universitetsuddannelser. Derfor blev det først præciseret i interviewet på kirke.dk, at der er tale om en norsk uddannelse, der dog er tilrettelagt efter danske forhold og i øvrigt er godkendt i det europæiske Bologna-samarbejde, så man derfor efterfølgende kan få fagene meritoverført til offentlige universitetsuddannelser.
Jeg er også delvis selv skyld i, at det noget misvisende er kommet til at dreje sig om selve bacheloruddannelsen. Carsten Selch Jensen har ret i, at der mangler nogle mellemregninger. Så lad mig her præcisere:
Det teologiske efteruddannelsesforløb for ikke-teologiske kandidater, der ønsker at søge embede i folkekirken, skal ikke lede frem til en bachelorgrad, men være en individuelt sammensat uddannelsesplan med teologiske kernefag på i alt 150 ECTS, svarende til 2½ års fuldtidsstudier.
Det teologiske Fakultet er kommet med et rigtigt godt bud på en sådan uddannelsesplan sammensat af fag, som udbydes der. Den indeholder dog meget lidt undervisning i Det Gamle Testamente, og det påpeges fra flere sider som problematisk.
Problemet er imidlertid, at efteruddannelsen udelukkende må bestå af kurser, som udbydes i forvejen. Og der bliver ikke udbudt nogen egentlige GT-fag, som kan bruges til denne efteruddannelse, fordi de alle forudsætter hebraisk. Carsten Selch Jensen vil gerne tilbyde de studerende på efteruddannelsen et skræddersyet gammeltestamentligt fag, der ikke kræver forkundskaber i hebraisk. Men det er ikke muligt under de nuværende betingelser.
Her er det så, at jeg gør opmærksom på, at vi på Fjellhaug International University College i København faktisk udbyder et sådant fag, der både giver den nødvendige undervisning i GT samt ECTS-points, som også godkendes på Det teologiske Fakultet. Og hvor man ovenikøbet kan vælge at læse teksterne på dansk eller lære hebraisk og læse dem på grundsproget.
Så hvorfor ikke bare tage det med i pakken? Så vidt jeg forstår formuleringerne i lovteksten og den efterfølgende bekendtgørelse, skulle der vel være mulighed for det, hvis viljen er der fra ministerens side. Ellers vil Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter heller ikke kunne bidrage med en løsning af problemet, fordi de heller ikke er nævnt direkte i bekendtgørelsen.
I forlængelse heraf peger vi så endvidere på, at der også skulle kunne være mulighed for at tage de andre fag i efteruddannelsen hos os – og f.eks. få latin med. Og at man på den måde, med kun et halvt års ekstra studier, kan få en norsk bachelorgrad med i købet – som i kraft af Bologna-samarbejdet er anerkendt i en europæisk sammenhæng, sådan at hvert fag giver godkendte ECTS-points, som kan meritoverføres til offentlige universitetsuddannelser, også i Danmark.
Samtidig har Uddannelses- og Forskningsstyrelsen ifølge Databasen over vurderinger af udenlandske uddannelser vurderet Bacheloruddannelsen fra Fjellhaug International University College ”som svarende til en dansk bacheloruddannelse inden for det teologiske område.” I niveau – men ikke altid i indhold, hvorfor den ikke nødvendigvis uden videre giver adgang til en kandidatuddannelse i teologi på et dansk universitet, sådan som Carsten Selch Jensen påpeger.
Så man slækker altså ikke på de faglige krav og lader fem og syv være lige, hvis man lader disse fag indgå i den pågældende efteruddannelse – når nu vores norske bacheloruddannelse i teologi i niveau svarer til en dansk bacheloruddannelse inden for det teologiske område, og hvert fag giver ECTS-points, som også er godkendt i Danmark. I øvrigt bruges alle de fag, vi vil byde ind med, allerede som noget af uddannelsen for en del af folkekirkens præster – ovenikøbet med Det teologiske Fakultets godkendelse i forbindelse med den meritoverførsel, som har fundet sted, når de studerende er gået videre på kandidatuddannelsen.