Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Der tales om præstemangel - DBI gør noget ved den!

DBI vil massivt og offensivt formidle kaldet til de unge om at læse teologi.

DBI er opmærksom på den præstemangel, som slår igennem i de kommende år. Ikke kun folkekirken kommer til at mærke manglen. Det vil også de fri- og valgmenigheder, kirkelige organisationer og andre, som gerne vil ansætte uddannede præster. Det skønnes, at folkekirken alene vil få brug for at besætte flere hundrede præstestillinger. Der er nemlig en overvægt af præster, som i dag er i 50’erne og 60’erne. Der vil derfor blive brug for afløsere. Sådan sammenfattede DBIs rektor Børge Haahr Andersen problemstillingen, da han drøftede situationen med Indre Missions hovedbestyrelse på deres januarmøde for nyligt.
DBI vil gøre noget ved det
Børge Haahr Andersen mener, at det eneste, som kan afhjælpe problemet er massivt og offensivt at formidle kaldet til de unge om at læse teologi og bede om, at de får kaldet til at bruge uddannelsen til at blive præster og forkyndere der, hvor behovet opstår.
Læs også interviewet med rektor Børge Haahr Andersen på IM’s hjemmeside her.