Af rektor Børge Haahr Andersen
Dansk Bibel-Institut har i 40 år levet et stilfærdigt liv i en baggård ved Kultorvet, men rykkede for et år siden til Amager og bor nu i Leifsgade på 6. og 7. sal med et storslået udblik over Amager og den indre by. Dette er nu ikke årsag til den mediebevågenhed, som vi har været udsat for. Men det er kommet frem, at landets forskningsminister Esben Lunde Larsen er blevet undervist på DBI og endvidere har taget dele af sin teologiske uddannelse på Misjonshøgskolen i Stavanger. Han endte imidlertid med at fuldføre sin uddannelse på Det Teologiske fakultet i København og har også efterfølgende tager sin Ph.d. på Det Teologiske Fakultet.
Alsidig og faglig uddannelse
På Dansk Bibel-Institut mener vi, at det på mange måder giver en bedre og mere alsidig teologisk uddannelse, hvis man sammensætter sin teologiske uddannelse af noget norsk og dansk. I dag samarbejder DBI ikke længere med Misjonshøgskolen i Stavanger, men med et andet privat universitet i Oslo, nemlig Fjellhaug International University College. Styrken ved den norske teologiske uddannelsestradition er, at den er mere international og mere professionsorienteret. Ud over de traditionelle teologiske fag indeholder den indeholder en række fag, som handler om kultur- og religionsforståelse, ikke-vestlig kirkehistorie og en række praksisfag, der forbinder det teologiske studium med den kirkelige praksis, som de fleste teologistuderende skal ud i efterfølgende.
Den danske teologiske uddannelse har sin tyngde i de klassiske teologiske fag med vægtlægning på grundsprogene, latin, græsk og hebræisk og opøvelsen i at læse og vurdere kildetekster. Esben Lunde Larsen skrev den 3. november på sin facebook-side: Jeg er bachelor og kandidat fra Københavns Universitet, men jeg har været glad for al den undervisning, jeg har fået. Ja, jeg er stolt af at have fået input til min uddannelse fra flere sider og nationaliteter. Og intet kunne ligge mig fjernere, end at forsøge at skjule, at min uddannelse er foregået ved forskellige institutioner med forskellige tilgange. Det giver en bredere forståelse for dansk og international teologi, som er vigtig. Denne erfaringer er der rigtig mange af vores studenter, der kan kikke genkendende til. De er så glade for den undervisning og uddannelse, de modtager på den danske afdeling af Fjellhaug International University College (FIUC-DK), at de er villige til at undvære SU i 3-4 år, fordi de prioriterer den uddannelsesprofil og sammenhæng, som bacheloruddannelsen på FIUC-DK har.
Der er brug for bibeltro teologer
Når vi selv mener at have fundet et uddannelseskoncept, som vores studenter er glade for, og som giver gode afsætningsmuligheder efter uddannelse, så vil vi gerne synliggøre det i offentligheden. På den baggrund siger vi tak for opmærksomheden til journalister og andre, der har kontaktet os den sidste uges tid for at spørge, hvad Dansk Bibel-Institut egentlig står for, og hvad der er det særlige ved den faglige uddannelse, der foregår i vores lokaler. Vi vedkender os det teologiske fundament, som DBI står for, og vi mener, vi kan levere dele af den teologiske uddannelse på en måde, som både studenter, menighedsråd og kirkelige organisationer sætter pris på. Vores studenter klarer sig generelt godt og har en lavere frafaldsprocent, end det er normalt på teologi. De klarer sig også godt, når de læser videre på kandidatdelen på Det Teologiske Fakultet, og i dele af det folkekirkelige landskab er der mange menighedsråd, som sætter pris på studenter med vores uddannelse.
Forskerforums halve og hele usandheder
Dele af den offentlige omtale af DBI har været kritisk og fyldt med faktuelle fejl. Noget endda særdeles kritisk. Forskerforum.dk har skrevet så mange halve og hele usandheder om vores uddannelse, at vi har været nødt til at sende dem en korrigerende udtalelse. Som en luthersk konfessionel institution er det naturligt for os at præcisere, at for os er det Bibelen alene, der er norm for tro, lære og liv. Da DBI blev stiftet i 1972 var bibelsyn et meget omdiskuteret emne. Derfor er bibelsynet præciseret i vores vedtægter. Egentlig er vores bibelsyn ikke specielt i forhold til, hvad evangeliske kirkesamfund har troet og lært i mange århundreder. Men på grund af, at folkekirken er præget af mange andre strømninger, er vores bibelsyn blevet ret så omdiskuteret de seneste årtier. Vores bibelsyn har ikke noget med fundamentalisme at gøre, sådan som det ord bruges i dag. Det har vi eksplicit tydeliggjort – bl.a. ved en video på hjemmesiden www.dbi.edu. Vores bibelsyn kan bestemt heller ikke sammenfattes i – som Forskerforum hævder – at Bibelen er skrevet med ført hånd af evangelisten Johannes. Faktisk ved vi slet ikke, hvordan denne påstand med Johannes som eneforfatter til de bibelske skrifter kommer ind i billedet. Vi gør meget ud af at definere, at for os er Bibelen Guds ord i en unik forening af Guds værk og menneskers værk – og netop ikke skrevet med ført hånd.
Tilhængere af det livslange ægteskab
Vi har på DBI den holdning, at kønspolariteten mellem mand og kvinde er et skabergode og en unik del af vores menneskelighed. Derfor er vi varme tilhængere af det livslange ægteskab mellem én mand og én kvinde, og derfor har vi etiske og værdimæssige problemer med en række andre samlivsformer i vores samfund. Vi respekterer det enkelte menneskes etiske valg og forvaltning af sin seksualitet, men vi tror for eksempel ikke, at det tjener kærligheden og den trygge ægteskabelige relation at leve i et åbent ægteskab med skiftende partnere ved siden af ægtefællen. På dette og andre punkter vil vi bidrage til debatten i kirken og samfundet og forsøge at være en modkultur til den opløsning af de familiære værdier, som hærger vores tid.
Konfessionel tilgang diskvalificerer ikke forskning
Vores budskab er, at vi gerne står på mål både for vores kristne værdier i den offentlige debat, og også for den fagteologiske diskussion, hvor teologiske og værdimæssige forudsætninger også spiller en stor rolle. Vores faglærere er uddannet og videreuddannet i det offentlige og internationale universitetssystem og er vant til at stå til regnskab for deres forskning i en kritisk dialog med forskere, der har andre forudsætninger. At vores faglærere har en luthersk konfessionel tilgang er for os at se ikke principielt forskelligt fra den tilgang, en række fagteologer på det teologiske fakultet har. De fleste af disse er medlemmer af den lutherske kirke, og nogle af dem er ordinerede præster i folkekirken. Måske er vi uenige med dem i forståelsen af vores lutherske udgangspunkt, men vi mener i modsætning til Michael Rotstein og co. ikke, at det diskvalificerer en forsker til at arbejde videnskabeligt og forskningsbaseret.
Så vores hovedbudskab til offentligheden er: Tak for opmærksomheden. Vi svarer gerne på uddybende spørgsmål.
