Ved Børge Haahr Andersen, rektor på Dansk Bibel-Institut.
Foråret 2021 har blandt andet budt på to mindre bøger om tro, tvivl og tillidsfuld tro. Det særlige er, at begge bøger er skrevet af unge mennesker, der har læst eller læser på DBI.
Nogle vil måske undlade af kalde den småskaldede frimenighedspræst i Tarm, Andreas Ipsen, for ung. Men set ud fra en halvgammel rektors synsvinkel hører Andreas hjemme i den kategori. Også Michael Agerbo Mørch har nogle år på bagen. Han er hus- og bilejer og far til tre piger, hvor de yngste lige er begyndt i 0. klasse. Han er ph.d.-studerende på sidste år. Begge er – deres ungdom til trods – forfattere til en række opbyggelige bøger.
I mit næste blogindlæg skriver jeg om bog nummer 2: Tillidsfuld tro af Lars Malmgaard Jensen.
Øjebliksbilleder fra tvivlens landskab
Breve og tro og vinkel. Logosmedia 2021. 103 sider. 99 kr.
Andreas Kammersgaard Ipsen og Michael Agerbo Mørch.
Bogen har en selvlysende orange farve, som gør, at bagsideteksten næsten ikke er til af læse for os halvgamle mænd. Men ser man bort fra det, er det en præsentabel lille bog, som griber læseren i det øjeblik, man tager fat på læsningen. Den er formet som en række breve eller spørgsmål fra Michael, hvor hvert emne har et svar eller en refleksion fra Andreas. Brevene udspringer af årelange samtaler mellem de to. Det er ikke tænkte kritiske spørgsmål til den kristne tro, men ærlig tvivl, der får mund og mæle i en række ”øjebliksbilleder” hos Michael og med de refleksioner, som de afstedkommer hos Andreas.
Formen er anderledes
Denne form er ny og anderledes i forhold til det meste af den litteratur, der bliver udgivet i de kristne miljøer i Danmark. I forrige årtusinde var jeg selv med til at udgive et lille småskrift, som hed Tyve spørgsmål til en kristen. Udgivelsen samlede de tyve mest brugte spørgsmål, som almindelige danskere og især gymnasieelever kunne finde på at stille til den kristne tro. Så søgte jeg at formulere et kort bibelsk svar i nogle hovedpunkter. Det var egentlig ikke småting, jeg fik klaret i en meget kortfattet udgivelse. Jeg fik både klaret spørgsmålet om Guds eksistens, om Gud vil mig det godt, om det onde i verden, om tro og vished og etik. Måske gik det lidt for meget over stok og sten og uden at gå i dybden. Og i dag kan jeg ærgre mig over, at jeg ikke dvælede lidt mere ved spørgsmålene og satte ord på, at jeg som kristen kæmper med helt de samme spørgsmål. Alt dette var refleksioner mange år, før de to forfattere blev født.
Tvivl er et vilkår – ikke et valg
For Michael og Andreas er tvivl ikke et valg, men et vilkår, en ”uvelkommen gæst”, som ikke er til at slippe af med igen. I lutherske kredse har mange kæmpet med spørgsmål om, hvorvidt Gud vitterlig vil være mig nådig i døden og dommen. Bag dette kan lure en fundamental tvivl: Er Gud der overhovedet? De to forfattere genkender disse spørgsmål, men i kombination med en række andre spørgsmål om fremmedgørelse, meningsløshed, sentimentalitet, tvivlens kilder, skammen, fællesskabet, troen – for nu at nævne overskrifterne over brevenes emner.
Spørgsmålene får lov til at stå
Der er mange spørgsmål undervejs, mange følelser, erfaringer, vinkler med inddragelse af forskellige forfattere m.v. En styrke ved bogen er, at spørgsmålene får lov at stå. Det vil være spørgsmål og erfaringer, som mange læsere vil kunne genkende sig i. Det er en stor styrke ved bogen, at den tydeliggør, at kristne mennesker ikke er skråsikre mennesker. Som Andreas siger det til slut, da han skal reflektere over, hvad frelsende tro egentlig er. Hans svar er, at den er ingenting (s. 102). I det øjeblik, et menneske vælger at sætte fokus på inderkernen i troen og registrere den af erfaringens vej, så smuldrer troen. I praksis betyder det, at en ateist og en kristen kan have den samme tvivl på, om Gud er til. Men den kristne lever med en rettethed mod det, som er uden for os selv, at Kristus griber os, når vi ikke selv kan holde fast.
Dette er en gammel og velafprøvet vej i troens og tvivlens landskab. Dele af pietismen og vækkelserne har forsøgt at entydiggøre bestemte troserfaringer. Den lutherske tradition har fastholdt troen som en kamp og en krise og et hjælpeløst råb til Gud. Her indeholder bogen også et korrektiv til dagsaktuelle forsøg på at gøre bestemte troserfaringer entydige og registrerbare.
Jeg lånte bogen ud …
Jeg lånte bogen ud til én i min omgangskreds, som meget bevidst har forladt den kristne tro og er havnet i en nyateisme med en radikal kritik af Bibelens gudsbillede. Han gav en positiv respons på bogens indhold. Det var positivt, at kristne mennesker ikke benægtede alle de spørgsmål, som han selv for år tilbage havde stillet i de kristne miljøer, uden at få et svar. Vejen tilbage til kristen tro er måske stadig lang, men det gjorde indtryk, at to seriøse kristne mennesker tog sig tid til at dvæle ved nogle grundmenneskelige spørgsmål.
I mit næste blogindlæg
I mit næste blogindlæg skriver jeg om bog nummer 2: Tillidsfuld tro af Lars Malmgaard Jensen.
