Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Hellas Katekismus

Jeg tror, at Hella repræsenterer en hovedstrøm inden for teologi og kirke i disse år, og at hun siger det klart, som mange tænker.

Hellas Katekismus

 Af Børge Haahr Andersen

I Hella Joofs livsforståelse er der ikke nogen Djævel eller noget syndefald. Det er ikke noget, der hedder synd, men fravær af kærlighed og så er der ufuldkomne mennesker. Da hun efter opfordring fra konfirmandcenteret bliver bedt om at skrive Hellas katekismus, handler det om, at kærligheden er Gud (bemærk rækkefølgen) og at alle mennesker er skabt af Gud til at give og modtage kærlighed. Alle mennesker, som er til, er Guds børn, og dåben minder dem om denne sandhed. Nadveren vil have os til at tænke på, at hver gang, vi spiser, skal vi tænke med varme følelser om kærlighedens Gud. Det sjette bud handler om, at vi godt må blive skilt, hvis vi har giftet os med den forkerte, men har vi giftes os med den rigtige, skal vi finde kærligheden frem igen. Evighedshåbet er, at vi alle lever videre, blot i en anden eksistensform.

Er denne historie sand?

Jeg har et enkelt spørgsmål til denne katekismus og til de mange præster og konfirmandlærere, der agter at bruge den i fremtiden. Og det er: Er denne historie sand? Og rammer denne tolkning virkelig kristendommens kerne? Jeg er godt klar over, at mange med Hella Joof synes, det er et utidigt spørgsmål. For de er optaget af, om historien er relevant, og om det er dette fra den kristne tro, de kan ”bruge”.

En hovedstrøm

Jeg tror selv, at menneskets grundskade går langt dybere end de overfladeiagttagelser, som Hella kommer med. Denne katekismus kan måske bruges i en skandinavisk osteklokke, men kristne rundt om i verden vil gennemskue den. De har en tættere og dybere kontakt med virkeligheden og kender afgrunden i dem selv og i andre bedre end Hella.

Jeg tror, at Hella repræsenterer en hovedstrøm inden for teologi og kirke i disse år, og at hun siger det klart, som mange tænker, og sådan at selv konfirmander kan forstå det. Det skal hun ikke have utak for.

Hvis derimod diagnosen over menneskets grundproblem går dybere end ”fravær af kærlighed”, så må der også en anden behandling og en anden frelseshistorie til for at redde os mennesker. Så handler kristendom om kærlighed og had, ondt og godt, rigtigt og forkert, himmel og helvede. Men så er glæden over Jesu gerning også langt større.