Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Et sundhedstegn

Den nuværende sexismedebat er et sundhedstegn ved den vestlige kultur. Kun undtagelsesvist kan jeg skrive sådan om en etisk strømning i tiden, siger Børge Haahr Andersen.

Et sundhedstegn

Af Børge Haahr Andersen, pastoral vejleder i ELN.

Den nuværende sexismedebat er et sundhedstegn ved den vestlige kultur. Kun undtagelsesvist kan jeg skrive noget sådan om en etisk strømning i tiden.

Grundlæggende respekt, tak!

Det, som mange kvinder efterlyser i omgangen med mænd, er en grundlæggende respekt for deres køn, sådan at ingen i ord eller handling bryder deres grænse. Det er blevet svært de sidste årtier pga den seksuelle frigørelse, pornografien, alkoholkulturen mm. Men netop den grænse, enhver mand eller kvinde har i forhold til ens eget køn, har fået mund og mæle i en tid og kultur, som ellers ikke har været optaget af seksuelle grænser.

Kristen modkultur

De kristne ungdomsmiljøer har i adskillige årtier været en modkultur til det danske samfund i synet på sex og køn. Den etiske standard har været, at sex er Guds gode gave til mennesket inden for ægteskabets ramme. Her skal hver mand og hver kvinde fokusere sin seksuelle energi. Den ugifte kan dyrke venskabet med begge køn, men skal leve seksuelt afholdende.

Også kristne skal rydde op

Min pointe er ikke at sige, at vi i de kristne miljøer har styr på det i forhold til metoo-bevægelsen og sexismedebatten. Også kristne miljøer med en høj etik kan have en skjult inderside, hvor der foregår ting, der ikke tåler dagens lys. Også kristne menigheder har måttet rydde op og lave regelsæt for seksuelle krænkelser, og det har været sundt. Pinligt og svært. Men sundt.

Alt er fælles, udtagen …

Vi må sige et fuldtonende ja til seksualitetens og kønsforskellighedens paradisiske gave. Vi må sige nej til i ord eller handling at bryde den grænse, der er knyttet til vores køn. Lad os gøre det, som kirkefader Tertulian siger, da han sagde om de kristne: Alle ting er fælles hos os, undtagen vores koner.