Af dr.theol. i kirkehistorie Finn Aa. Rønne
Guds historie med studenterne
Det er altid spændende at stå over for et nyt hold studenter, når jeg hvert år i januar måned underviser på Ethiopian Graduate School of Theology. For det er ikke bare mig, som underviser dem i kirkehistorie – efterhånden som jeg lærer de enkelte studenter at kende, får jeg indblik i, hvordan de hver især har deres egen historie med Gud. Især er det spændende at høre om deres vej til evangelisk kristendom og en levende tro. Her er to historier, fortalt af studenter med baggrund i Etiopiens ’folkekirke’, Den Etiopisk Ortodokse Kirke.
Gennem helbredelse til tro
Fikre kommer fra et område nordøst for Addis Ababa og er født ind i Den Etiopisk Ortodokse Kirke. Han var, hvad vi vil kalde kulturkristen. I folkeskolen gik han i klasse med nogle evangeliske kristne, men de oplevede ham nok meget fjendtlig over for evangelisk kristendom. På et tidspunkt, hvor han var begyndt at arbejde som lærer, blev han pludseligt meget syg. Han lå en nat i sin seng og kunne næsten ikke bevæge sig. Da kom han i tanke om, at hans skolekammerater havde snakket om, at man kunne bede Gud om helbredelse, og det prøvede han så. Han havde ikke den store tro på, at det ville hjælpe, men opdagede at han kunne begynde at bevæge arme og ben. Og lidt efter stod han ud af sengen – og var rask. Han opsøgte så den kirke, hans tidligere skolekammerater tilhørte, og fortalte, at han var kommet til personlig tro. De troede, at han lavede fis med dem, men snart efter blev han optaget i deres menighed og begyndte et helt nyt liv.
En etiopisk Luther
Andarge er også opvokset i Den Etiopisk Ortodokse Kirke, men var langt fra bare kulturkristen. Han tog sin kristendom meget alvorligt og kæmpede for at overholde de mange regler, kirken har sat op – for at blive frelst og få det godt med Gud. For at gøre det endnu bedre gik han i kloster. På et tidspunkt havde han 15 dage med faste, intens bøn og studier. Her sad han så og læste Rom.3,23-24: Alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus. Lige pludselig gik det op for ham, at han bliver gjort retfærdig, helt ufortjent af Guds nåde. Det ændrede alt for ham. Han gik ud af klosteret – men han forlod ikke Den Etiopisk Ortodokse Kirke. I dag tilhører han en vækkelsesbevægelse inden for kirken, hvor man ikke mindst arbejder for, at kirkens præster og diakoner skal få øjnene op for evangeliet. Og så er han i øvrigt blevet gift – med en tidligere nonne, der havde gjort den samme opdagelse som ham.
