Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Anmeldelse: Når sten og potteskår fortæller

Carsten Vangs bog "Når sten og potteskår fortæller" bidrager til en klippefast tro på at Bibelens fortællinger rent faktisk har foregået i den verden, vi lever i, og at Bibelen taler sandt, når den beskriver historien.

Anmeldelse: Når sten og potteskår fortæller

Af Mads Due, stud.theol.

Jeg har efterhånden abonneret på TEL (Selskab for Bibelsk Arkæologis blad) i en del år, og det har altid glædet mig at læse Carsten Vangs artikler. Carsten Vang er professor emeritus i Gammel Testamente. Han formår at gennemtygge de mere eller mindre sensationelle fund i Israel og omegn, så jeg som læser får indblik i det vigtigste og bedste fra arkæologien. Derudover bliver fundene placeret i deres bibelske kontekst, og dermed får jeg givet endnu en brik i forståelsen af de bibelske tekster.

Nu er Carsten Vangs artikler så blevet samlet i én udgivelse, et slags storværk, der ikke kun er henvendt til fagteologer. Alle med interesse for samspillet mellem bibel og arkæologi vil få et godt udbytte af at dykke ned i bogen Når sten og potteskår fortæller.

59 artikler om bibelsk arkæologi

Dermed har jeg allerede sagt lidt om bogens opbygning: En samling artikler (59 stk.) på en håndfuld sider hver, tilsat flotte kort og illustrationer. Artiklerne er ordnet efter en kronologisk ramme, nemlig fra patriarktiden til hjemkomsten fra eksilet. Før denne kronologiske gennemgang bringes to artikler af mere overordnet karakter, og efter gennemgangen følger tematiske afsnit om bibelske byer, bøger og kultur, samt artikler om Jesu tid og Dødehavsrullerne.

Bogen giver overblik

En af bogens styrker er det overblik, den giver. Nogle af de første sider består af oversigter over de arkæologiske perioder og den bibelske historie, og derudover bringes mange grafikker, små oversigter og kort ved de enkelte artikler. Dermed fjerner Carsten Vang unødige hindringer for os, der ikke selv har det fornødne overblik til at forstå implikationerne ved de nye arkæologiske fund.

Det er generelt en flot udgivelse. Alene forsiden er dragende. Enkelte steder bærer bogen præg af at være redigeret, altså at artiklerne før har været bragt i et blad, og nogle steder vil læseren støde på overskrifter, infobokse eller formuleringer, der virker spøjse i en bogudgivelse, men som sikkert fungerede i et magasin.

Fra blad til  bog

Og nu vi er ved overgangen fra blad til bog: Jeg savner en dato for, hvornår den enkelte artikel er udgivet. Det er min største kritik af udgivelsen, at dette ikke er anført. Uden en dato er det svært at regne ud, hvad der skal lægges i formuleringer som ”de kommende års intense udgravninger” (s. 43), ”måske kommer der flere meget interessante fund” (s.133) og ”det bliver spændende at følge de nye udgravninger” (s. 155). Det ville være nemmere at afkode den slags kig fremad, hvis jeg som læser vidste, om artiklen stammede fra 90’erne, som de ældste gør ifølge SBA’s hjemmeside, eller fra de seneste ti år. For der er forhåbentlig sket noget inden for arkæologien i dette tidsrum, hvad bogens undertitel i alt fald tyder på, når der tales om ”den nyeste arkæologi.”

Og så en sidste bemærkning, der måske mere er et spørgsmål end en egentlig kritik. I bogen kan man støde på udsagn som det følgende: ”Det er ikke nogen overdrivelse, at fundet af Dødehavsteksterne er det mest afgørende fund i bibelforskningens historie, og vi kan vanskeligt forestille os, hvor vi ville have stået, hvis Dødehavsteksterne ikke var blevet fundet” (s.22). Som læser sidder jeg tilbage med et indtryk af, at hvis ikke helt almindelige mennesker tilfældigvis var stødt på dette fund, havde vi muligvis aldrig fundet dødehavsrullerne. Men, tænker jeg så, hvad nu hvis vi havde gjort dette fund for 200 år siden i stedet for midt i det tyvende århundrede? Tænk hvor langt fremme vi så kunne have været i forskningen, og hvor meget bibelkritik vi kunne have undgået. Eller hvis det var fagfolk, der havde fundet teksterne i sidste uge? Så havde vi godt nok været godt 50 år bagud i.fh.t. hvornår det rent faktisk skete, men til gengæld havde alle fundene været i professionelles varetægt fra starten af. Vi skal selvfølgelig glæde os over, at der er blevet fundet så meget materiale gennem tiden. Men fundene kunne jo i teorien være sket både før eller senere og under andre omstændigheder. Det hele kunne være gået meget værre, men det kunne sandelig også være gået meget bedre.

En virkelig god bog!

Disse to overvejelser – kald det et kritikpunkt og et åbent spørgsmål – ændrer dog ikke ved den endelige dom: Carsten Vangs bog Når sten og potteskår fortæller er et monument over Bibelens troværdighed. Gangen i artiklerne følger ofte denne skabelon:

  1. Bibelen siger ét, den kritiske forskning siger noget andet.
  2. Nye fund passer med, hvad Bibelen siger, og underminerer kritiske teorier.
  3. Bibeltro kristne ender med en fornyet tillid til Guds ord

Og dermed kaster den nyeste arkæologi rent faktisk lys ind på Bibelen, som bogens undertitel peger på, et herligt lys, der giver mig mod til at åbne bøgernes bog og stole på at ”det skete i de dage,” som der vist nok står et sted.

Når sten og potteskår fortæller. Carsten Vang. Lohse forlag.
Pris: 299,95 kr.
Udgivelsesår: 2023
Sider: 456