Ved rektor Børge Haahr Andersen
I disse dage mærker vi nemlig, hvordan Guds godhed og venners gavmildhed gav os en meget fin økonomisk slutspurt, og hvor det foreløbige indsamlingsresultat for 2019 er på lige godt 8 mio. kr.
TAK!
Vi kender endnu ikke årsresultatet og har ikke overblik over alle udgifter endnu. Men alt tyder på balance eller måske et lille overskud. Det fylder os med stor glæde og taknemmelighed over for alle jer, for vi havde ikke set det komme. For bare en måned siden så det faretruende ud.
Mæt os om morgenen med din godhed
I Salme 90 skriver profeten over dem alle, nemlig Moses: Mæt os om morgenen med din godhed.
Guds godhed er det daglige brød, tøj, hus og hjem, familie og venner.
Det er også de evige goder, at Gud for Jesu skyld gør os til sine børn og giver os evigt liv. Det er en god morgenbøn at bede om, at Gud hver dag vil mætte os med sin godhed. Det er også en god start på et nyt år.
Godt nytår i Jesu navn.