Af Christian Schøler Holmgaard, ph.d. og adjunkt i Ny Testamente
Peter er disciplen, der lovede at dø for Jesus, men som samme nat fornægtede ham tre gange. Hvordan kunne en mand med så åbenlyse mangler blive brugt som fundamentet for Jesu kirke?
Peter – et menneske præget af svaghed
Evangelierne giver os et billede af Peter som en discipel, der kæmper med sine begrænsninger. Hans første møde med Jesus ved bredden af Genesaret sø (Luk 5) afslører dette. Peter havde fisket hele natten uden held, men da Jesus bad ham kaste nettet ud igen, fyldtes båden med fisk. Overvældet faldt Peter på knæ og sagde: “Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand!” (Luk 5,8). Jesus svarede dog ikke med dom, men med et kald: “Frygt ikke, fra nu af skal du fange mennesker.”
Denne scene sætter tonen for Peters rejse med Jesus. Trods sin syndighed kaldes Peter til at følge Jesus. Det gentages i Matt 16, hvor Peter bekender: “Du er Kristus, den levende Guds søn,” og Jesus erklærer: “Du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke.” Men straks efter viser Peter sin utilstrækkelighed ved at modsætte sig Jesu kommende lidelse og død og får den skarpe irettesættelse: “Vig bag mig, Satan!”
Denne kontrast mellem Peters tro og hans fejl går som en rød tråd gennem hans liv. Han er den, der træder ud på vandet i tro, men synker i frygt. Han er den, der erklærer, at han aldrig vil fornægte Jesus, men alligevel fornægter ham tre gange i den mørke, frygtelige nat omkring bålet i ypperstepræsternes gård. Peter fremstår som en repræsentant for alle kristne, der trods gode intentioner kæmper med tvivl og svaghed.
Jesu nåde og genoprettelse af Peter
Efter Jesu opstandelse sker der noget afgørende i Peters liv. Ved søbredden møder han Jesus igen, og en scene, som ligner deres første møde, udspiller sig. Endnu en gang sørger Jesus for en overvældende fiskefangst, og Peter kaster sig i vandet for at møde sin Herre. Denne gang handler mødet ikke om kaldet til tjeneste alene, men også om tilgivelse og genoprettelse.
Jesus spørger Peter tre gange: “Elsker du mig?” – én gang for hver fornægtelse. Ved et bål af trækul, der minder om Peters svigt ved ypperstepræstens gård, konfronteres Peter med sit fejltrin, og Jesus tilgiver og genopretter Peter. “Følg mig,” siger Jesus igen. Denne gang med et fornyet løfte om, at Peter skal følge ham – selv til døden. Jesu nåde giver Peter en ny begyndelse og Jesus siger “vogt mine lam”. Peter får dermed fornyet sit kald til at være kirkens leder.
Kirken som levende sten
Peters rolle som kirkens leder handler ikke om hans egne evner, men om hans tro på Jesus. Dette perspektiv forstærkes i Peters eget brev, hvor han skriver: “Lad jer selv som levende sten bygges op til et åndeligt hus” (1 Pet 2,5). Her knytter Peter sin erfaring med Jesus til kirkens kald. ”Kom til ham,” skriver Peter, der selv efter sin fornægtelse kom til Jesus. Han havde svigtet, men havde ikke andre steder at gå hen. Og måske huskede han, at Jesus havde sagt, at han aldrig vil vise den bort, som kommer til ham (Joh 6,37). Ligesom Peter blev kaldet og genoprettet på trods af sine fejl, inviteres alle troende til at være levende sten i Guds byggeri – ikke perfekte, men båret af troen på Jesus.
Peter som leder trods utilstrækkelighed
Når Jesus kalder Peter “klippen,” peger det på kraften i troen på Jesus, ikke Peters styrke. Peters liv er et vidnesbyrd om, at Gud bygger sin kirke på mennesker, der er villige til at følge ham, trods deres fejl og utilstrækkeligheder. Det virker faktisk meget usikkert at bygge på, men alligevel er det grundfjeldet, fordi følgeskab med Jesus er følgeskab med den opstandne Herre og frelser.
En opmuntring til os i dag
Peters historie minder os om, at vi også kaldes til at komme til Jesus, ikke i styrke, men i svaghed. Jesu kald “følg mig” lyder stadig og peger på en levende tro – ikke som noget abstrakt, men som tillid til Jesus som vores frelser. Det er denne tro, der giver tilgivelse og retning, selv når vi føler os utilstrækkelige.
Som levende sten bygges vi sammen til et åndeligt hus, hvor Guds nåde bærer igennem vores svagheder. Peters liv viser, at vores fejl aldrig er en hindring for Guds planer, men et sted, hvor hans nåde og kraft bliver tydeligst.
Peter, der ofte faldt, blev rejst op af Jesus og sendt ud til tjeneste. På samme måde kaldes vi til at følge ham, også på korsets vej. Gud søger ikke det perfekte, men dem, der i tro kommer til Jesus og lader sig lede af ham. Guds værk i os hviler ikke på vores styrke, men på hans nåde.