Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Langdistance-medarbejder

To særlige dage om året er det krystalklart for os på DBI, hvor forunderligt et arbejde, vi får lov til at være en del af: Semesterstarten i august og eksamensfesten i juni.

Langdistance-medarbejder

Af sekretariatsleder Ellen Lodahl Pedersen

Når nye (og gamle!) studerende myldrer ind til semesterstarten – klar til at lære nyt og til at lade Guds ord arbejde med sig – så får vi en kriblende fornemmelse af, at noget godt er på vej! Vores studerende kommer til at være en del Guds omfattende plan om at møde alle med evangeliet. Det er ret og slet opmuntrende!I

Eksamensfest

Studietiden går ikke sporløst hen over de teologer, der afslutter deres uddannelse. De har fået både viden og indsigt. Så når vi til eksamensfesten ønsker dem Guds velsignelse videre frem, er det med lige dele taknemlighed og forventning – og lidt stolte er vi jo også over at se dem fortsætte videre i tjeneste eller uddannelse.

Uundværlige langdistance-medarbejdere

Vi kunne godt unde jer at være med disse to dage og opleve, hvordan det hele giver mening. Men som forbeder og økonomisk støtte er du en af DBI’s vigtige langdistancemedarbejdere. Arbejdet kunne slet ikke fungere uden din indsats! Så det vil vi bare sige kæmpe tak for!

Bliv langdistance-medarbejder

Har du ikke en fastaftale endnu, så kan du let oprette en på www.dbi.edu under STØT DBI – lige her!