Af Niels Nymann Eriksen, præst i Apostelkirken
Der findes ingen måleenhed for åndelig effekt. Det meste andet kan man måle på: temperatur, afstand, muskelstyrke, økonomi, politisk gennemslagskraft osv. Indenfor alle discipliner kan man opsætte kriterier for vækst og udvikle målenheder, som mere eller mindre præcist vil gøre det muligt at aflæse effekten af en handling. Men når det gælder den åndelige betydning af vores liv og gerning – og det vil jo i et trosperspektiv sige den egentligt betydning – er det udenfor vores formåen at måle dets effekt.
Sætter jeg det nu på spidsen? Kan man fx ikke om sige om Martin Luther, at han har haft stor åndelig betydning? Uden tvivl, men sammen med evangeliets lys kom der også en splittelse i kirken og medfølgende religionskrige. Hvad så med mennesker, der omvender sig? Er det ikke en måleenhed på åndelig effekt? Vi skal glæde os over at mennesker kommer til tro, men antal dåb eller trosberetninger er heller ikke et målbart tegn på Åndens arbejde. Dette skriver jeg i lyset af mange års arbejde med konvertitter. Min pointe er ikke, at alt dette ikke har haft åndelig betydning, men at denne betydning er uigennemskuelig.
Stop selvvurderingen
Og heri ligger en vigtig pointe: Den store opgave er ikke at være effektive. Tværtimod er det en vigtig åndelige disciplin at lade være med hele tiden at vurdere betydningen af det liv, vi lever, men i stedet at være tro overfor det, som vi har erkendt, og følge det lys, som vi ser. Det store arbejde er ikke at forandre verden omkring os, men selv at blive forandret, så vi kan stå til rådighed for det, som Gud vil bruge os til uden hele tiden at skulle se os over skulderen for at vurdere egen eller andres betydning.
Apostlen Peter meldte sig skærtorsdag under fanerne for Jesus, men det var først efter svigtet og fornægtelsen, at han kunne indtage sin plads. Paulus var missionær og menighedsplanter, men mange af de tekster, som vi lever af i dag, skrev han fra et fængsel, hvor han var ude af stand til at fortsætte sit virke. Det er et vilkår i troens verden, at vi ikke kan gennemskue vores eget liv. Vi kan have en fornemmelse af at noget lykkes og at andet mislykkes. Men det kan sagtens tænkes at det, som mislykkes, er det åndeligt mest betydningsfulde.
En skjult virkning
Det er som med biernes arbejde. En bi samler nektar og bringer det til dronningen i bistadet. Det er dens arbejde. Det er til at måle og veje. Men måske ligger betydningen af biens arbejde et helt andet sted. For idet bien flyer fra blomst til blomst, bestøver den planterne, sådan at de kommer til at sætte frugt, når blomsterne er visnede og borte. Men denne del af arbejdet er skjult. Der går lang tid fra bien har bestøvet blomsten, til den sætter frugt, og det er umuligt at sige, hvordan og hvornår det helt præcis har fundet sted. Der er noget, som vi kan måle og veje på. Det er fx tilslutning i form af antallet af kirkegængere, studerende eller dedikation igennem frivillighed og indsamling af midler. Men Åndens gerning i et menneskes liv lader sig ikke måle. Den foregår ligesom biernes befrugtning udenom vores kontrol og vidende.
Det betyder ikke at vores gerninger er ligegyldige. Hvis ikke bierne samlede nektar, ville de ikke sprede pollen og befrugte blomsterne. Det betyder snarere, at vi må have en vis indre distance til det, som vi udretter, som bygger på bevidstheden om, at tingene tager sig anderledes ud i Guds perspektiv end i vores.
Ånden skaber forandring i os
Det er fint at have forestillinger om, hvad vores liv handler om, eller hvad vi gerne vil udrette og opnå med det – og det er godt og sundt at træffe valg som leder os i bestemte retninger. Men i troens verden er det sjældent sådan, at man bare sætter sig et mål og når det. ”Jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke min veje, siger Herren, for så højt som himlen er over jorden er mine planer over jeres planer.” Det ligger i sagens natur, hvis Gud er Gud og vi er mennesker. Hyrden forklarer ikke fårene, hvad de skal. Han taler, og de følger. Målet med vores liv er at ære Gud. Sådan må det være. Men hvordan det mere konkret skal tage sig ud i vores liv, er et spørgsmål, som vi ikke kan forvente at få klarhed over på denne side af forklarelsen.
Det skal ikke gøre os modløse eller passive, men det skal hjælpe os til at fastholde, at den største opgave ikke er den forandring vi afstedkommer i verden omkring os, men den forandring som Ånden skaber i os.