Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Gaverekord og grund til taknemlighed!

Det blev til en indsamlingsrekord i 2025 med tæt på 8.5 mio. kr. i gaver til DBI's arbejde. Vi er taknemlige!

Gaverekord og grund til taknemlighed!

Af sekretariatsleder Ellen Lodahl Pedersen

I 2025 fik vi et rekordstort beløb i gaver – næsten 8.5 mio. kr. hvoraf godt 2,3 mio. kr. kom i december. Vi er dybt taknemlige for alle gaverne! Årets resultat endte dermed med et overskud på 192.000 kr. – og det falder på et tørt sted.

Fra udvikling til drift

I efteråret var gaverne små, og bestyrelsen besluttede derfor at overføre fra DBI’s udviklingspulje til driften af DBI. Udviklingspuljen er en pulje oprettet af nogle få store gaver, der tidligere er givet til DBI, og som vi primært gemmer til at ansætte de ph.d.-studerende, der er nødvendige for at erstatte undervisere, der går på pension. Men bestyrelsen har altså også mulighed for at trække på denne pulje til driften, hvis det er nødvendigt. Det hjalp med til det gode årsresultat.

Af de næsten 8.5 mio. kr. skal de 132.000 kr. dog ifølge SKAT bogføres som medlemskontingent. Det skrev vi om i årskvitteringen til alle jer, der giver til DBI. Årsregnskabet kan ses på www.dbi.edu

Færre mennesker bærer mere

Til vores torsdagssamlinger i medarbejderflokken beder vi jævnligt for alle jer, der giver til DBI og husker arbejdet i forbøn. Vi beder om, at I må blive velsignet i den tjeneste! Vi værdsætter jeres udholdenhed!

Vi oplever i disse år, at antallet af givere svinder lidt. Vi vil gerne arbejde på at vende den udvikling, sådan at flere og også yngre går ind i en givertjeneste til DBI. Måske kunne flere også hæve deres gave i takt med inflationen? Se de forskellige støttemuligheder på www.dbi.edu