Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Introduktion til sjælesorg

Er du interesseret i sjælesorg, og hvordan du kan bruge det i dit arbejde inden for diakoni, kirken eller som frivillig? Få en introduktion til teorien og de tanker der ligger bag
udførelsen af sjælesorg.

Introduktion til sjælesorg

Få mere viden om sjælesorg på Online Højskole.

Viden om sjælesorg er vigtig i mange sammenhæng, eksempelvis hvis man er arbejder i en diakonal organisation, er præst eller som frivillig skal have personlige og til tider svære samtaler om tro og liv.

Hvis du kan se dig selv i én af ovenstående beskrivelser eller bare er interesseret i sjælesorg, har du til efteråret mulighed for at blive klogere på emnet. Alle er velkommen til at deltage.

Kurset giver en generel indføring i sjælesorg både de teoretiske aspekter men også refleksioner omkring udførelsen af sjælesorg. Kurset kommer bl.a. omkring baggrunden for, at kirken udøver sjælesorg, sjælesorgens formål, sjælesørgerens person, Gudsbilleder, menneskesyn og sjælesorgens udførelse.

Kurset foregår over 8 aftener i efteråret 2026. Der bliver god tid til samtale og spørgsmål. Undervisningen kommer delt til at bestå af oplæg ved Louise Høgild Pedersen samt spørgsmål og øvelser i mindre grupper.

Vi kommer primært til at tage udgangspunkt i Sjælesorgsbøgerne Kroppen og Ånden 1 og 2 af Leif Andersen, tidl. lektor på Menighedsfakultetet.

Kursets underviser er Louise Høgild Pedersen, højskolelektor i latin og sjælesorg, ph.d. studerende på DBI.


Fagligt niveau: kurset er et introduktionskursus

Undervisningsdatoer:

  • 15. september
  • 22. september
  • 29. september
  • 6. oktober
  • 20. oktober
  • 27. oktober
  • 3. november
  • 17. november

Alle 8 aftener fra kl. 19-21 inkl. pause


PRAKTISKE OPLYSNINGER

Undervisningen foregår live på TEAMS fra kl.19.00-21.00

Undervisningen optages og kan ses efterfølgende for dem, der er tilmeldt kurset. I dette fag er det kun oplæggene, der vil blive optaget. Det sker af hensyn til det fortrolige rum, der skal være under øvelserne og spørgsmålene omkring sjælesorg.

Hvis du har spørgsmål til kursets indhold, er du velkommen til at kontakte Louise Høgild Pedersen på lhp@dbi.edu.


TILMELDING

Kurset koster 1500 kr.
For grupper: 3000 kr.

Tilmeld dig her

Der kræves kun en tilmelding pr. husstand.

Ved spørgsmål til kursusdeltagelse, deltagelse af cellegruppe eller studiegruppe, kan Helene Høgild Pedersen, administrator af CTIP kontaktes på hhp@dbi.edu med henblik på nedsat pris. Desuden er der mulighed for delvis friplads ved trængt økonomi.

Oplysninger