Hvor er Lausanne bevægelsen på vej hen?
Det er svært at måle de vigtigste resultater fra den seneste Lausanne konference i Seoul i form af inspirerede deltagere og nye kontakter i forskellige netværk.
Vi vil til denne temadag derfor nøjes med at se på et af de synlige resultater i form af The Seoul Statement/Seoul erklæringen. Se erklæringen her:
Temadagen er for alle, der er interesserede i mission.
Program
08.30-09.00 — Morgenkaffe
09.00-09.15 — Velkomst
09.15-09.45 — Bibelrefleksion over Joh 1,35-51 v. Erik Holmgaard
10.00-11.00 — Historisk og teologisk introduktion til Lausanne bevægelsen v. Jonas Jørgensen: Lausanne bevægelsen har fra sin start i 1974 indtil i dag spillet en vigtig rolle i tænkning omkring mission. Man kan ikke studere moderne missionshistorie uden at komme ind om dokumenterne fra Lausanne (1974), Cape Town (2010) og nu Seoul (2024).
11.15-12.00 — Seoul erklæringen som et ekklesiologisk dokument v. Bodil Skjøtt: Overskriften ”Let the Church Declare and Display Christ Together” fortæller os, at vi ikke kan tale om mission uden også at tale om kirken. Så hvad siger Seoul erklæringen om kirken?
12.00-13.00 — Frokost (kan tilkøbes ved tilmelding)
13.00-13.45 — The Seoul Statement som et missiologisk dokument v. Frank Ole Thoresen
14.00-15.00 — Paneldebat:
Hvilken betydning bør The Seoul Statement få i praksis blandt kirker og missionsselskaber? Paneldeltagere er Søren Skovgaard Sørensen, Frank Ole Thoresen og Erik Holmgaard
15.00 — Afrunding
Tilmelding og pris
Deltagelse i temadagen: 100 kr.
Frokost kan tilkøbes for 70 kr.
Transport
- Bus 68 går fra Københavns hovedbanegård til stoppestedet Kigkurren, skråt over for DBI.
- Alternativt kan man gå ca. 7 min. fra Islands Brygge metrostation, eller ca. 15. min. fra Dybbølsbro S-togsstation.
- Der er meget få gratis parkeringspladser på DBI.
Medvirkende
Erik Holmgaard: cand.theol., sognepræst og formand for Evangelisk Alliance i Danmark
Jonas Jørgensen: cand.theol. og ph.d., tidligere generalsekretær for Dansk Missionsråd, nu akademisk medarbejder i Folkekirkens mellemkirkelige råd
Bodil Skjøtt: cand.theol., tidligere udsendt til Liberia og Israel—og tidligere generalsekretær for Israelsmissionen. Nu stadig aktiv i Lausanne bevægelsen
Frank Ole Thoresen: cand.theol. og ph.d., tidligere udsendt til Etiopien, nu rektor for Fjellhaug Internationale Høgskole, Oslo
Søren Skovgaard Sørensen: cand.theol., tidligere udsendt til Etiopien, generalsekretær i Luthersk Mission
Arrangører
DBI og DBI’s tværkulturelle udvalg (Luthersk Mission, Promissio, Evangelisk Luthersk Mission og Heimamissionen)