Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Den dramatiske, den kedelige og den omsorgssvigtede ...

En inspirerende gennemgang af Abrahams, Isaks og Jakobs livshistorier over 8 aftner i DBI's online højskole.

Den dramatiske, den kedelige og den omsorgssvigtede ...

Tidspunkt: Tirsdage kl. 19:00-21:00 på Teams


Forberedelse: Der er ikke knyttet obligatorisk læsning til kurset.


Underviser: Jens Bruun Kofoed, professor i Gammel Testamente


Om kurset

Fortællingen om de tre patriarker er på én og samme tid en fortælling om personlige livshistorier og Guds store mission om at genoprette den brudte og ødelagte verden, han skabte i begyndelsen. Gennem 8 aftner skal vi se på, hvordan disse to fortællinger er flettet ind i hinanden. Der vil blive god tid til fordybelse i både den historiske og kulturelle baggrund, ligesom vi skal se på trådene til Ny Testamente og kristenlivet.  

Kurset er tilrettelagt, så det kan bruges både til personlig fordybelse og som oplæg til drøftelse i cellegrupper og bibelkredse. Hver aften vil bestå af to selvstændige oplæg på ca. 30 minutter. De vil således kunne bruges selvstændigt som oplæg til drøftelse. Man kan altså enten deltage sammen med andre deltagere på selve undervisningstidspunktet eller se og høre optagelsen af undervisningen senere.

Kursusprogram 

Tirsdag den 14. januar 

  1. Patriarkernes historiske og kulturelle baggrund
  2. Patriarkhistoriens placering i Guds store fortælling

Tirsdag den 28. januar 

  1. Abrahams kald
  2. Abrahams fald

Tirsdag den 4. februar 

  1. Abrahams retfærdighed
  2. Abrahams tro

Tirsdag den 18. februar 

  1. Isaks Rædsel
  2. Isaks Passivitet

Tirsdag den 11. marts 

  1. Isaks tro
  2. Isaks og Rebekkas dysfunktionelle familie

Tirsdag den 25. marts 

  1. Udvælgelsen af Jakob
  2. Jakobs første møde med Gud

Tirsdag den 8. april 

  1. Lea og Rakel
  2. Jakobs andet møde med Gud

Tirsdag den 22. april 

  1. Jakob og Esau
  2. Jakob vender hjem

Tilmelding og pris

Tilmeld dig senest 12. januar 2025. Prisen er 2000 kr. for alle otte online forelæsninger.

Tilmeld dig her

Om underviseren

Jeg hedder Jens Bruun Kofoed, er 61 år gammel, og har forsket og undervist i Gammel Testamente gennem snart 30 år. Siden 2015 har jeg været professor i Gammel Testamente på Dansk Bibel-Institut. i København og Fjellhaug International University College. i Oslo og København. Det er en hjertesag for mig at give teologien jordforbindelse, og siden 2018 har jeg været teologisk leder for Center for Teologi i Praksis. (CTIP). Du er velkommen til at kontakte mig med kursusrelaterede spørgsmål på jbk@dbi.edu. Mails besvares normalt inden for 5 hverdage. 

Oplysninger