I folkekirken arbejdes der for tiden med dåbsritualer og dåbsforståelser. Der er nedsat et udvalg, som har udsendt en rapport med forslag til dåbsritualer. Alle opfordres til at give tilbagemeldinger på rapporten og forslagene inden 1. januar 2026. Noget, der særligt har været diskuteret i den forbindelse er, om alle mennesker er Guds børn eller om vi får skænket en særlig status gennem dåben.
Som en hjælp til at reflektere over dåbens indhold og de forskellige dåbsritualer har vi inviteret en af medlemmerne fra udvalget, nemlig professor Kurt E. Larsen, til at sige noget om ”Dåbsteologi og forslag til nye dåbsritualer”. Her vil det være muligt at høre om overvejelserne bag arbejdet og spørge til rapporten.
Temaeftermiddagen foregår på Dansk Bibel-Institut, Leifsgade 33, 2300 Kbh S. Enhver er velkommen, og arrangementet er gratis.
