Det er en udfordring at finde et godt og billigt sted at bo – særligt i København!
Derfor har DBI lejet en 209 m2 stor lejlighed i Ryesgade 105, 3. sal på Østerbro i København – nærmeste nabo til Nazaret kirke. Ryesgade ligger centralt og skønt på smukke Østerbro mellem Søerne og Fælledparken, og tæt på metrostationen Trianglen.
Lejligheden rummer pt. 7 gode og velholdte værelser, en fælles spisestue og en fælles dagligstue samt køkken, bad og toilet. Der vil være en husorden, som alle er forpligtet til at følge.
Lejligheden er klar til indflytning 1. september 2023.
Plantegning Ryesgade 105_3
DBI-studerende først, men …
Lejligheden er primært for studerende på Dansk Bibel-Institut, men hvis de ikke kan fylde værelserne ud, lejer vi også ud til andre kristne studerende.
Vi laver to ventelister, en for DBI-studerende (eller kommende DBI-studerende), og en for andre kristne studerende. Eftersom DBI har optag af nye studerende i 2024, så har andre studerende en tidsbegrænset leje det første år, sådan at vi har plads til nye studerende, der begynder i 2024.
Gode og billige værelser
De syv værelser varierer i størrelse, og vi har sat prisen derefter. Det er velholdte værelser i bygningens tagetage. Udover værelset har lejerne to gode rum til fælles spisestue og dagligstue.
Værelse 1 | 9,3 m2 | 2.300 kr. |
Værelse 2 | 14,5 m2 | 3.100 kr. |
Værelse 3 | 10,2 m2 | 2.450 kr. |
Værelse 4 | 14,5 m2 | 3.100 kr. |
Værelse 5 | 16 m2 | 3.300 kr. |
Værelse 6 | 18,3 m2 | 3.650 kr. |
Værelse 7 | 11 m2 | 2.600 kr. |
Dertil kommer udgifter til vand, varme, el og (eget) internet samt depositum (to måneders husleje). Huslejen er forudbetalt, dvs. 2. hverdag før den 1. i måneden.
Skriv dig på venteliste
Send en mail til elp(at)dbi.edu og fortæl, hvilken liste, du gerne vil på, og lidt om dig. Vi melder en dato ud, hvor I kan komme og se værelserne.
Skriv også og stil de spørgsmål, du måtte have i forbindelse med lejen, så prøver vi at svare :-).