Børge Haahr Andersen, rektor på DBI
I sin tid skabte Gud verden ved at følge dagens rytme og ugens rytme, og han brugte sol, måne og stjerner til at give mennesker nogle klare orienteringspunkter, så det kunne følge årets rytme. Ifølge den senere udlægning af det tredje bud i 2 Mos 20 gjorde Gud det som et forbillede for mennesket. Han arbejdede ikke blot, men tog sit arbejde i øjesyn og hvilede hver fyraften. Han brugte en hel dag på at nyde, at alt var såre godt sammen med de to mennesker, han havde skabt til at erobre hele den grønne klode.
Guds arbejdsuge
Nogle af vores hebræiskkyndige folk her i huset har fortalt mig, at ordet dag på hebræisk er et elastik ord, som ikke altid betyder døgn, men kan betyde periode og tidsrum. De mener af sproglige grunde ikke, at det er entydigt, at Guds arbejdsuge ved skabelsen i tid er identisk med vores arbejdsuge i dag. Den diskussion lader jeg ligge her, og mit liv er for kort til at gå op i den. Den pointe, jeg vil udlede, er, at Guds skabelsesrytme er et forbillede for den arbejdsuge, vi stadig lever med i verden uden for paradiset.
Vi må lære at skelne
Der er en høj arbejdsmoral på Dansk Bibel-Institut blandt både lærere og studenter, og vi er stolte over vores læreres præstationer og af, at vores studenter har et højt karaktergennemsnit i forhold til norske studerende. Men hvor er det vigtigt, at vi selv og vores studenter lærer at skelne mellem arbejde og frihed og have en sund vekslen mellem arbejde og hvile.
Fyraften = fri
For det første vil det danske samfund og det enkelte menneske kunne spare millioner af kroner til stressrelaterede lidelser, hvis man kunne lære ordet fyraften at kende. Kunsten er at indrette dagen sådan, at den har en passende arbejdskvote for den enkelte, og så at slå en ultimativ streg ved fyraften, sådan at man efter den tid holder fri. Mange lister sig til at lære og arbejde lidt mere, tjekke mails og mener lige, vi kan nå noget væsentlig om aftenen. Men det at arbejde i arbejdstid og holde fri i fritiden er en utrolig vigtig og livslang øvelse for krop og sjæl.
En hviledag
For det andet er det vigtigt at holde fri én dag om ugen. Sabbatten i dens gammeltestamentlige form var Guds særlige lov for jøderne og ophævet som pagtstegn i Ny Testamente. Her blev det søndagen, der blev den særlige dag i ugen, fordi Jesu opstandelse skete ved solopgang søndag morgen. Da dyr og syge skal plejes alle ugens dage, må nogen arbejde om søndagen, men skal så sørge for at reservere en anden dag om ugen til hvile. Vi, som er præster, kan have en hård arbejdsdag søndag med to eller flere gudstjenester og skal sørge for at reservere en anden dag om ugen til hvile.
Følg skaberens eksempel
I min barndom var der detaljerede og uskrevne regler for, hvad en landmand eller husmor måtte og især ikke måtte gøre om søndagen. Dette var ikke altid sundt, men i vor tid, hvor samfundet et stykke på vej har ophævet det særlige ved søndagen, er det overladt til den enkelte at fejre hviledagen med Guds ord og fællesskab i familien. Det har været nødvendigt for mig at være meget principfast her, for ellers har jeg haft et arbejdsliv, hvor jeg altid kunne arbejde og altid være forpligtet i forhold til andre.
Mine forældres generation kendte ikke til ordet ferie og holdt aldrig ferie. Men de var gode til at indhegne højtiderne som særlige tider i året og de kendte festtider, som brød hverdagen og sikrede kvalitetstid sammen med familie og venner. Når Gud har sat sol, måne og stjerner på himlen for at mennesket på den baggrund kunne kende årets rytme og fastsætte festtider, så bør vi andre følge vores skaber ved at give os selv og vores familie tid og rum til ferie og hvile og afslapning. Det er sundt for kroppen og sjælen med en solid pause fra hverdagens pligter. Det er ikke fagforeningens, men Guds opfindelse. Det er godt for familien at have mere tid sammen, hvor man er udhvilet og har god tid. Det skaber rammer for Guds ords forkyndelse, sådan som det også foregår ved lejre og bibelcamping denne sommer.
Det var bare det, jeg vil sige. Dagen, ugens og årets rytme er en gammel opfindelse. Men den er aktuel i vores fortravlede tid som aldrig før.