v/ rektor Børge Haahr Andersen
Det hænder, at der ringer en journalist fra Information eller anden progressiv avis og spørger, hvad jeg mener om kvindelige præster, homoseksuelle par, regnbuefamilie, inklusiv dem, der skifter køn engang imellem.
Jeg svarer, at vi elsker dem alle sammen og vil give vores liv for dem, for det gjorde ham, vi følger. Spørger de videre, svarer jeg, at vi har en anden etik på seksualetiske spørgsmål, og derfor mener vi, at sex udelukkende hører hjemme i det livslange forhold mellem en mand og en kvinde.
Bibelen som øverste norm
Når chokket har lagt sig, fortæller jeg, at for os er Bibelen den øverste norm i etiske og teologiske spørgsmål, og det bestemmer mit menneskesyn. Jeg kan næsten se journalisten blegne i telefonen. Tænk at tale med et nulevende menneske, der har en bog som øverste norm. Jeg forsøger at afdramatisere og forsøger at forklare, at Bibelen er meget mere menneskevenlig, end hvis den postmoderne tidsånd er ens bibel. Det er svært at skaffe forståelse på det punkt, men jeg plejer at sige, at jeg har en typisk normalmening for alle de store kirkesamfund i kirken gennem 2000 år, og mit syn deles også af flertallet af kristne fra hele verden. Det er bare de vestlige kirkesamfund, der har bevæget sig ud på et sidespor.
Kvindelige præster
Hvis journalisten spørger, hvad det specielt er i Bibelen, jeg hæfter mig ved angående kvindelige præster, og jeg svarer på det, så fornemmer jeg, at chokket afløses af vrede. Tænk, at man ikke har spærret mig inde endnu. For når jeg citerer: ”Manden er kvindens hoved”, og ”at lære tillader jeg ikke en kvinde”, så går det for alvor galt. Det, der i dag menes med de danske ord, er, at hoved betyder hjerne og lærer er en folkeskolelærer og en underviser. Jeg forsøger at forklare: Der står også i Bibelen, at Gud er Kristi hoved. Den måde, den treenige Gud er skruet sammen på, er en parallel til den enhed og forskellighed, der er mellem mand og kvinde i ægteskab.
I øvrigt står der også, at Kristus er menighedens hoved, og det var han ved at give sit liv for menigheden. At manden er kvindens hoved lægger et særligt ansvar på manden, men han skal bruge det ansvar til at tjene og give sig selv for sin familie. Det samme skal en præst gøre i forhold til sin menighed. ”At lære” er i Bibelen et meget præcist udtryk, der bruges om at videregive den kristne tradition med irettesættelse, formaning og evangeliets trøst og ind imellem forfølgelse og martyrium. I dansk kultur er martyrium relativt sjældent – indtil videre – men en ”lærer” i menigheden skal ind imellem tale tidsånden og de hårde hjerter imod, og det er en frontsoldatopgave, som kan være hård nok.
Gudgiven arbejdsfordeling er et gode
På dette tidspunkt har journalisten som regel givet op, men til DBIs studerende og bagland vil jeg tilføje: Jeg tror, den gudgivne arbejdsfordeling mellem mand og kvinde i menighederne er et gode, vi skal værne om. Jeg tilføjer nogle gange en mere praktisk begrundelse:
- Der ligger også en beskyttelse og respekt i, at en kvinde ikke skal være frontsoldat i den bibelske betydning af lære
- På verdensplan er kvinder i klart overtal i den kristne kirke, både i nybrudsarbejde og i den gamle sekulariserede verden. Derfor har skaberen indført en positiv særbehandling af mænd for at skabe balance.
- Statistiske undersøgelser viser, at forkyndelsen ændrer sig, hvis flertallet af præster er kvinder. Som man siger i Norge: Fra hyrde og lærer til løfte og bære. Det rimer nemlig på norsk. Vi har brug for sjælesørgerisk forkyndelse, men hvis ikke man fastholder en bibelsk arbejdsfordeling, så vil menighederne komme til at lide af forsømmelsessynder.
- Når en mand træder frem for at videregive apostlenes Kristus, så er Kristus til stede i ordene. Præsten repræsenterer Kristus. Som Gud er ”han” i Bibelen, og som Kristus er en mand, sådan skal den, der repræsenterer Kristus over for menigheden, være en mand. Ellers går der kludder i kristologien, forståelsen af Kristus og i teologien, forståelsen af Gud.
Alle er velkommen på DBI!
Endelig vil jeg svare på et spørgsmål, jeg får både i kaffestuen og i baglandet: Er kvinder da ikke velkommen til at læse på DBI?
Jo, alle er velkommen m/k. Man er også velkommen, hvis man er uenig i min eller DBIs holdning. Hvis man læser på DBI for at blive præst, er man også velkommen, for vi tilskynder altid den enkelte til at følge samvittigheden bundet til Guds ord, og ikke til vores uforgribelige mening. DBI vil sammen med sit bagland arbejde for, at der bliver gode og meningsfulde stillinger til en god løn til kvindelige teologer, uden at man dermed bryder med en bibelsk arbejdsfordeling.
Dem af os, der er præster i folkekirken, omgås vores kvindelige kollegaer med respekt og forsøger at være gode kollegaer. Men vi forbeholder os ret til at tale og handle efter vores samvittighed bundet til Guds ord. Personligt vil jeg arbejde for gode stillinger til kvinder både i folkekirken og de kristne organisationer, samtidig med, at jeg vil arbejde for, at unge mænd i overensstemmelse med ovennævnte arbejdsfordeling kommer igennem nåleøjet ind i et embede i folkekirken hos ét af de menighedsråd, der gerne vil have en præst fra DBI.
