Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Tovtrækkeri med Gud

Kender du det, at der er noget, du virkelig ikke har lyst til. Nul og niks. Du vil ikke! Men det føles som om der er en, der trækker dig i en anden retning. Og du har svært ved at kæmpe imod.  

Tovtrækkeri med Gud 

Guds kald til mig om at læse teologi føltes i starten som et tovtrækkeri med Gud, men ikke overraskende, så vandt Gud, skriver Kasper Beck Drejer.

Af Kasper Beck Drejer, stud.theol. 

Sådan var min optakt til mødet med DBI og studiet i teologi. Jeg havde aldrig forestillet mig at skulle ende her, og da jeg begyndte at opleve Guds kald til at læse teologi, indledte jeg et tovtrækkeri med ham. For at gøre en lang historie kort, så endte Gud med at vinde den kamp – ikke så overraskende! Nu er jeg et par år inde i studiet, og jeg vil gerne dele tre ting med dig, som har betydet utroligt meget for mig ved det miljø, som jeg er blevet en del af:  

1. Ikke alene på slagmarken

Som en sagde på et tidspunkt:Teologi er ikke en enkeltmandssport, men en holdsport – og jeg tror virkelig, at han rammer spot on. Det er en kæmpe frihed, når studiet ikke handler om brede albuer, men et gensidigt ønske om at vandre sammen. En vandring, hvor vi sammen kan udfordres, forbløffes over studiet og ikke mindst over Gud. Jeg har oplevet et miljø, hvor medstuderende udviser oprigtig villighed til at hjælpe, til at spille sammen fremfor at padle rundt i sin egen sø. 

2. Mon Gud er vild med kaffe?
Ordet kaffe er svært at komme uden om – og dens tilblivelse må være en af Guds gaver til os. Jeg har til tider spekuleret på, om selv kaffemaskinen er med til at pege på Gud? Hjælpen er i hvert fald sjældent længere væk end kaffemaskinen. Kaffen og kaffestuen giver mulighed for samtaler, som går ud over pensum – og som ofte lærer én mere om livets pensum. En mulighed for at reflektere over indtrykkene og arbejde med den vanskelige disciplin at forvandle teori til praksis. Det har været og er berigende, for ”overspringshandlingerne” omkring kaffen tjener ikke kun til fysisk klarhed og glæde, men også til åndelige klarhed og forundrende glæde.

3. Forskellighed giver styrke
En dag snakkede vi om ”Hvordan ser en typisk teolog ud?”. Når jeg ser rundt på mine medstuderende, må jeg konstatere, at det mest typiske er forskellighed. Forskelligheden vidner for mig om Guds kreative sind, og jeg har erfaret, hvordan forskellighederne er med til at modne os til tjenesten. En udvikling, som forhåbentlig vil præge os og de mennesker, som vi bliver sat i blandt – både nu og i fremtiden.