Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

TAK FOR GAVMILDHEDEN!

To uger før jul så det ud til at blive mere end svært at få indsamlet de nødvendige gaver for at undgå underskud i 2019. 

TAK FOR GAVMILDHEDEN!

Af sekretariatsleder Ellen Lodahl Pedersen

Men så skete der pludselig noget, og vi oplevede en sand gaveregn i ugen før jul og mellem jul og nytår.  

Vi kunne bare sidde og tage taknemligt imod hver eneste lille og stor gave! Det er en oplevelse, som sætter sig som en dyb grundlæggende taknemlighed til Gud og til alle jer 

TAK for jeres gavmildhed – den oplevede vi til overmål i årets sidste uger!

Lige godt 8 mio. kr.
I 2019 fik vi lige godt 8 mio. kr. ind i gaver. Det er ca. lige så meget som sidste år, og derfor håber og tror vi, at vi slutter med et årsresultat i balance – måske også med et lille overskud. I skrivende stund er vi i gang med at få det sidste overblik over gaver og udgifter – følg med på www.dbi.edu for at se det endelige årsresultat efter revisionen i februar. 

Censoropgaver gav 90.000 kr.
Igen i år har lærerne taget ekstra censoropgaver for Fjellhaug. Det har betydet, at de har tjent 90.000 kr. ekstra til DBI med dette arbejde. Det er vi meget taknemlige for. 

Besparelser på 500.000 kr.
I 2019 ser det ud til, at vi har sparet ca. 500.000 kr. i forhold til det vedtagne budget. Vi udskød bl.a. at indkøbe et nyt telefonsystem, og der var perioder, hvor vi ufrivilligt måtte undvære ansatte på hhv. økonomimedarbejderposten og på posten som Ny Testamentelærer. Endelig var fem lærere udlejet i 1-2 måneder til undervisningsopgaver i Etiopien. Det betød, at vi i begyndelsen af december kunne lave en prognose, som var ca. 500.000 kr. lavere end årsbudgettet. Det er denne prognose, vi har brugt som målestok, når vi har meldt gavebehovet ud i december måned. Men samtidig er det besparelser, som ikke gentager sig i 2020. 

Med Gud er der håb!
Sådan skrev vi i sidste nummer af DBI-posten. Det har vi oplevet på flere måder! Hjertelig tak til jer alle for forbønnen, for gavernefor gavmildheden og de gode tanker, der ligger bag!