Af lektor Michael Agerbo Mørch
Jeg tror, vi hver især har et ansvar, og at det derfor kan være nødvendigt at skamme sig.
Jeg har ofte hørt argumentet om, at “det gør jo ingen forskel, om jeg …”. Jeg har hørt det fra folk, der gerne så VM i Qatar på trods af alle menneskerettighedskrænkelserne under bygningen af stadions. Jeg har hørt det fra venner, der gerne spiser oksekød hver dag, går i billigt produceret tøj og tager varmt bad i hjemmet hver morgen.
I et kristent perspektiv er disse argumeter dårlige, for der er mange ting, vi bør gøre som kristne, selvom effekten umiddelbart udebliver. Jeg har fx aldrig oplevet, at nogen er kommet til tro gennem mine vidnesbyrd, men jeg bør evangelisere alligevel. Og selvom jeg ved, at mine småmønter i sig selv ikke rykker noget særligt i organisationernes store budgetter, bør jeg ikke stikke tegnebogen i lommen, når indsamlingsbøssen går forbi min plads.
Eksemplerne viser, at det at spørge til “nytten” meget ofte er en fejlslagen etik.
I relation til klimaet forekommer det mig, at mange kristne sorterer lidt for behændigt i, hvornår de mener, deres handlinger gør en forskel. Det har vi faktisk et ord for: Hykleri.
Klimaskam kan være konstruktivt
Klimaforandringerne er menneskeskabte. Og vi i Vesten har skabt en livsstil, som ikke er bæredygtig. Allerede i marts har vi forbrugt årets resurser, og hvis alle verdens lande levede som os danskere, skulle vi bruge fire jordkloder for at følge med. Det er de fattigste, der betaler prisen for vores livsstil gennem kummerlige arbejdsforhold – underbetalte, farlige og usikre jobs. Det er udviklingslandene, der betaler prisen for klimaforandringerne med tørke, storme, oversvømmelser og dårlig høst. Vi ømmer os over høje kaffepriser, mens mennesker sidder på deres hustag og skriger efter nødhjælpshelikopteren.
Skal vi skamme os over det? Det kommer an på, hvad vi mener med skam. For mig handler klimaskam om, at man bruger skammen til at regulere sine handlinger med. Skam har ofte en meget negativ klang, så det betyder, at man har en følelse af at være forkert som menneske. Men i denne sammenhæng er skam, at man får en pinlig følelse af at handle forkert. Og det kan være konstruktivt.
Psykologen Carsten René Jørgensen har skrevet en stor bog om skam, og selvom han bruger mest plads på skammens negative konsekvenser, så slår han også et slag for den positive skam. For det er skam, der gør, at vi (normalt) ikke opfører os ubehøvlet og groft overfor andre. At vi ikke går nøgne rundt eller siger til andre, præcist hvad vi tænker om dem. Uden en vis dosis skam var der slet ikke noget socialt liv.
Find det konstruktive midterspor
Det er den positive side af skam, vi må have fat i, når vi taler om klimaskam. Jeg mener, skamfølelsen er berettiget, for vi får mere og mere viden om, at vores levestil er skadelig for jorden. Og når vi ikke handler efter vores viden, bliver vi skamfulde. Eller vrede. For der er også muligheden for, at vi benægter fakta og forskanser os bag fraser som “snobberi”, “akademisk tågesnak” eller andet. Som vestjyde er jeg stolt af dansk landbrug. Som forfængelig mand nyder jeg et godt, varmt bad. Som livsnyder elsker jeg min kaffe og min tykstegsbøf. Og jeg vil også gerne gå godt klædt og rejse på ferier, selvom pengene er små.
Så hvis jeg selv for alvor skal rykke på min viden om de menneskeskabte klimaforandringer og tage mit ansvar som menneske seriøst, er der måske også brug for skammen i mit liv.
I antikken kunne “dyd” betyde, at man valgte den gyldne middelvej mellem to ekstremer. Det kan være en god måde at tænke på. På den ene side er det forkert, at mennesket besidder evnen til at redde verden (ekstrem optimisme). På den anden side er det også forkert, at menneskets handlinger ingen forskel gør (ekstrem pessimisme). Vores handlinger gør en forskel, og den samlede sum af vores handlinger og prioriteringer påvirker verdens gang. Det er et stort ansvar, Gud har givet os, men der er en frimodighed i at arbejde for en bedre jord i lyset af Guds almagt og omsorg for verden.
Så hvad kan vi gøre? Der er jo mange ting, vi kan gøre, og mange af løsningerne er politiske. Men du og jeg er også forpligtede på at handle anderledes. I hvert fald hvis man som jeg mener, at Bibelens etik ikke er formet af et nytteperspektiv, men af et dydsperspektiv. Vi skal handle sådan, at vores karakter bliver formet i Jesus’ billede, og vi tager ansvar for den jord, vi er sat til at forvalte.