Af Michael Koefoed Højgaard, cand.theol.
Før jeg svarer på spørgsmålet, skal vi se nærmere på, hvordan gudsfrygt forstås i Bibelen. I mit speciale om gudsfrygt tog jeg udgangspunkt i 5. Mosebog, og derfor er det oplagt at begynde der. En væsentlig ting at bemærke er, at der i 5. Mosebog bruges det samme hebraiske ord til at tale om frygt, hvad enten det er rædsel, relation eller det at leve i overensstemmelse med Guds vilje. Derfor må vi også overveje, om der ikke er en sammenhæng mellem de tre forståelser, når vi læser om formaninger til at frygte Gud i fx 5. Mosebog.
Gudsfrygt forstået på tre måder
ISom det første er det værd at nævne israelitternes møde med Gud på Sinai, hvor han talte til folket. Her manifesterede Gud sig i magt og vælde, og da folket hørte Guds røst, blev de rædselsslagne. Ja, de fik endda dødsangst, for i mødet med den evige Gud så de deres egen dødelighed. De indsatte Moses som mellemmand, så de fremadrettet kunne undgå at høre Gud tale til dem direkte igen (5. Mos 5,23-27).
En anden måde, hvorpå gudsfrygten omtales, er i formaningerne til at leve efter Guds vilje. Folket opfordres til at leve gudfrygtigt. Deres liv vil afspejle deres frygt for Gud, og her er der altså tale om en anden form for frygt end rædsel og angst. Vi kan læse, at folket frygter Gud, når de holder og gør Guds vilje, som den er udtrykt i Guds bud, som folket fik ved Sinai, da Gud talte til dem.
Og en tredje forståelse af gudsfrygt i 5.Mosebog ser vi, når Gud opfordrer folket til både at frygte og elske ham (10,12). Disse to begreber får lov til at kaste lys over hinanden, for kærligheden forhindrer, at frygten bliver rædselsfuld, mens frygten sikrer, at kærligheden til Gud ikke bliver overfladisk, men afspejles i ønsket om at adlyde Gud. Og derfor kan folket også både frygte Gud og klynge sig til ham på samme tid, fordi de kender ham som den, han virkelig er (10,20).
En “Gudfrygtig” profet
Et eksempel fra Gamle Testamente på gudsfrygt som et udtryk for relationen til Gud er profeten Jonas, som siger: ”Jeg frygter Herren, himlens Gud” (JONAS 1). Her bliver det tydeligt, at gudsfrygten er et udtryk for relation mellem menneske og Gud. I Jonas 1 kan vi iagttage en profet, der over for sømændene postulerer, at han frygter Israels Gud; han har tro og tillid til ham. Men vi ser også, at Jonas forud har gjort flere ting, der peger i modsatte retning. Han har nemlig gjort alt, hvad han kunne for at undgå at gøre Guds vilje. Han har modsat sig Guds kald og opgave om at gå til Nineve. Så vi kan umiddelbart sige, at hans handlinger ikke rigtigt afspejler hans gudsforhold.
Gudsfrygt i et nyt lys
Det Gamle Testamente viser altså en mangfoldig betydning af ordet gudsfrygt. Nu vil vi gå videre til Det Ny Testamente. Her kommer Gud os i møde og bliver menneske som os. Han kommer for at drage mennesker til sig, men det betyder ikke, at Jesus ikke har kant, når han fx er i samtale med de religiøse ledere. En vigtig tekst om gudsfrygt finder vi i Matthæusevangeliet, hvor Jesus siger, at dem, som tror på ham, ikke skal frygte for mennesker og det, som de kan gøre fysisk imod kroppen. Derimod opfordrer Jesus til at frygte Gud, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt (Matt 10,28). Gudsfrygten er ikke forsvundet, fordi Jesus er kommet til verden, men det er klart, at gudsfrygten skal forstås i et nyt og andet lys. Vi kender nemlig Gud, som han har åbenbaret sig i Bibelen og i Jesus. Det vil sige, at når vi frygter Gud, så tror vi ham og har tillid til ham; vi lever i relation til ham. Men samtidig møder vi også i dette vers alvoren og Guds hellighed, når Jesus taler om fortabelsens mulighed. På samme måde som i 5.Mosebog opfordres også dem, der tror, til at leve et liv efter Guds vilje (fx Rom 12). Det skal ikke gøres for at opnå frelse, men fordi Gud har frelst os fra syndens slaveri.
Hvad så i dag?
Hvad skal vi så med gudsfrygt i dag? Jeg tror, vi først og fremmest har brug for at høre hele Guds væsen forkyndt, så vi kan lære ham bedst muligt at kende. Vi må være ivrige efter at lære Gud bedre at kende og læse i Bibelen, hvor han har givet sig selv til kende for os.
Og så kan vi godt tage formaningen fra 5.Mosebog ind i vores liv, når det gælder om at give gudsfrygten videre til næste generation (4,10) – og her mener jeg, at Moses taler om gudsfrygt på de tre måder, som jeg har beskrevet ovenfor; det livsforvandlende møde med Gud, formaninger til at leve efter Guds vilje og som troen og tillid til Gud.