Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Sandheden er mere end en dyd

I Johannesevangeliet kapitel 10 læser vi om jøderne, der stimlede sammen om Jesus. De ville have klar besked: ”Hvis du er Kristus, den frelser, vi venter, så sig os det ligeud!”

Sandheden er mere end en dyd

Af Dorte Klein, kontorfuldmægtig på DBI

Det var om vinteren under festen for genindvielsen af templet i Jerusalem, og Jesus gik rundt på tempelpladsen i Salomos søjlegang, da jøderne pludselig slog ring omkring ham. De ville vide, hvem han egentlig var. Nogle af dem ønskede ganske givet at vide det. Resten pønsede nok snarere på at få Jesus til at gå i en fælde; at han ville give dem et svar, som de bagefter kunne anklage ham for. Derfor svarede Jesus dem: ”Jeg har sagt det til jer, men I tror mig ikke. De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig.” Jesus vidste, at ligegyldigt hvad han ville svare, så ville de alligevel ikke tro ham. End ikke alle hans gerninger og undere havde overbevist dem, for de havde valgt at tro løgnen frem for sandheden, og deres øjne, ører og hjerter var lukket.

EN SANDHED MED MODIFIKATIONER
Vi lever i en tid, hvor der i virkeligheden er ret få mennesker, for hvem sandheden er en dyd. En del søger sandheden i dette og hint og længes efter at finde den, men få lever et liv, hvor det at tale sandhed, det at leve i sandhed og det at holde sig til sandheden, er en realitet. Mange vælger bevidst eller ubevidst at fornægte dét, de godt ved, er sandheden – eller i bedste fald at omskrive den, fordi det er det nemmeste, fordi det gør for ondt at se den i øjnene, eller fordi det er for risikabelt og forbundet med for store omkostninger.

Vi kender nok alle udtrykket: En sandhed med modifikationer. Men kan man gradbøje sandheden? Kan man sige, at sandheden er sand, hvis den er beskåret og tilpasset, så den passer ind i vores kram? Gud har dog lagt sandhedens kim i alle menneskers hjerter, samvittigheden – den stemme, der overbeviser os om hvad, der er ret og hvad, der er uret. Men ofte lader vi denne stemme overdøves af frygt, tvivl og fornægtelse.

JA, JA, NEJ, NEJ
Benjamin Franklin skulle engang have sagt: ”En halv sandhed er som regel en stor løgn.” Der er en fare forbundet med at have en lemfældig omgang med sandheden. ”Jamen, det er jo bare en lille hvid en …”! Det lyder så uskyldigt. I Matt 5,37 siger Jesus det dog klart og tydeligt: ”Men i jeres tale skal et ja været et ja og et nej være et nej. Hvad der er ud over det, er af det onde”. Mere klart og entydigt kan det ikke siges. I Jesu ord er der ikke plads til udflugter og væverier, der er kun plads til én sandhed.

JESUS TRODSEDE KONSEKVENSERNE
For at vende tilbage til jøderne på tempelpladsen, så vidste Jesus, at de ikke var parate til at tage imod sandheden, ikke parate til at tro den eller til at tage konsekvensen af den.

Jesus har ikke lovet os, at det er let og enkelt at vælge sandheden. At sige sandheden og fortælle jøderne, at han virkelig var den Messias, som de ventede på – at han virkelig var Guds Søn og Frelseren – betød for Jesus hån, fornedrelse, foragt og til sidst døden på et kors.

Det er naturligt, at står man over for sådanne konsekvenser, så melder tvivlen og angsten sig. Var det så ikke bare lettere at stikke en lille hvid løgn, at vride sig ud af situationen med en nødløgn?

Selv Jesus martredes af tvivlen, men kærligheden drev ham til at sige sandheden, for han vidste, hvilke konsekvenser, det ville få, hvis ikke han gjorde det. Konsekvenserne ville have været, at vi aldrig ville have vidst, hvem Jesus i virkeligheden er, og vi ville aldrig have fået del i frelsen og tilgivelsen, som Gud skænkede os ved sin elskede søns død i vores sted.

SANDHEDEN SÆTTER OS FRI
Jesus siger i Johs 8,31-32: ”Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.” Jesus viser os den hemmelighed, der ligger skjult i at vælge sandheden. Hemmeligheden er, at når vi tør stå ved sandheden, kan sjælen ånde frit. Vi er ikke længere slaver under løgnen, ikke længere bundet af lænker, men sat fri som hele mennesker, som tør stå fast på Guds ord og hente kraft deraf til at leve på.

Jesus lovede sine disciple, at når han ikke længere var iblandt dem, ville han sende sin Ånd i deres hjerter til at vejlede dem som der står skrevet i Joh 16,13: ”Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer.”

Lad derfor ånden bo i vores hjerter, så vi kan skelne mellem sandheden og løgnen, og må Gud indgyde os styrke og mod til at vidne om sandheden og lede mennesker til tro på Jesus Kristus, som siger om sig selv: ”Jeg er vejen, sandheden og livet.”