Af fritidsforkynder og fhv. leder af Kristent Pædagogisk Institut, Carsten Hjorth Pedersen
Fra 2013 til 2016 gennemførte 11 organisationer1 Projekt God Forkyndelse, som jeg var leder af. Udgangspunktet var spørgeskemaer besvaret af 1.785 tilhørere og 406 forkyndere.
Der er gået cirka ti år siden dengang. Lad mig derfor reflektere lidt over forkyndelsen i dag i lyset af nogle af konklusionerne fra dengang.
Det bliver meget subjektivt, for jeg har på ingen måde overblik over, hvad der er sket med forkyndelse i de nævnte 11 organisation plus en lang række folkekirkemenigheder de sidste ti år. Med det forbehold vover jeg alligevel at skrive lidt.
Hvad er god forkyndelse?
Projektet udviklede en definition på god forkyndelse: ”Kristuscentreret og bibelsk, frigørende og forpligtende forkyndelse med henblik på hverdagen og evigheden”. Lad os se på de tre led i denne definition, idet jeg begynder bagfra:
Hverdagen og evigheden
I projektet blev 138 prædikenmanusser også analyseret. 47 % vurderedes til at have en meget lav eller lav grad af tydelig evighedsdimension. Tilhørerne og forkynderne mente dog, at forkyndelsen altovervejende havde en tydelig evighedsdimension. Altså et lidt mudret billede.
Min vurdering er, at evighedsdimensionen (frelse eller fortabelse, det kristne håb, kødets opstandelse etc.) ikke er blevet mere tydelig de sidste ti år. Når jeg tænker på, hvor meget det fylder i Ny Testamente, tror jeg, vi trænger til øge fokus på dette punkt. Langt den største del af vores liv ligger trods alt på den anden side af døden!
Undersøgelsen afslørede stærkt delte meningen om, hvorvidt forkyndelsen havde relevans for hverdagen. Cirka halvdelen mente, at forkyndelsen ikke var relevant, var uforståelig eller uvedkommende. Mens den anden halvdel mente, at forkyndelsen var relevant, forståelig eller vedkommende.
På dette felt tror jeg, det er blevet bedre de sidste ti år. Jeg oplever selv ældre prædikanter, der lægger sig i selen for at komme med eksempler fra hverdagen. Og blandt de yngre forkyndere, der er kommet til siden 2015, er der generelt stor sans for at tale ind i tilhørernes konkrete liv.
Frigørende og forpligtende
I undersøgelsens kontekst sigtes der med ”frigørende og forpligtende” til det forhold, at når vi er frelst af nåde, er vi forpligtede på tjeneste for næsten. I undersøgelsen scorede denne parameter forholdsvis højt. Det er min vurdering, at frigørende og forpligtende forkyndelse ligger på nogenlunde samme niveau som for ti år siden.
Kristuscentreret og bibelsk
Såvel tilhørere som forkyndere vurderede i meget høj grad, at forkyndelsen var bibelsk forankret.
Jeg vurderer, at det fortsat er således, dog med den væsentlige bemærkning, at den decideret ”bibelgravende” formidling står lidt svagere i dag, hvilket bl.a. giver sig udtryk i, at unges bibelkundskab er knap så stor som for ti – og i endnu højere grad for 20-30 – år siden.
Næsten alle tilhørere og forkyndere svarede for ti år siden, at forkyndelsen var Kristuscentreret.
Jeg vurderer, at der over de ti år er sket en svækkelse på dette centrale felt. Vel kunne der været noget krampagtigt over ”gamle tiders” forkyndelse, som partout skulle ”rundt om Golgata”, men jeg kan godt savne den stærke, enkle forkyndelse af Kristus, som Paulus fx beskriver sådan: ”Men alt dette skyldes Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste.” (2 Kor 5,18).
1) Dansk Bibel-Institut, Den danske Israelsmission, Evangelisk Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk Netværk, Indre Mission, Kristeligt Forbund for Studerende, Kristent Pædagogisk Institut, Luthersk Mission, Luthersk Missions Børn og Unge, Menighedsfakultetet og Ordet & Israel.
Fakta om PROJEKT GOD FORKYNDELSE:
Hvad er god forkyndelse, og hvordan får vi mere af den? Det tog Kristent Pædagogisk Institut initiativ til at undersøge i årene 2013-16. Projektet bestod i en empirisk undersøgelse blandt 1.785 tilhørere og 406 forkyndere i 11 organisationer.