Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

ØJE FOR ØJE? ELLER VENDE DEN ANDEN KIND TIL?

Hvordan skal vi som kristne reagere på uret?

ØJE FOR ØJE? ELLER VENDE DEN ANDEN KIND TIL?

Af Carsten Elmelund Petersen, lektor i systematisk teologi på DBI

Det er en udbredt misforståelse, at princippet i Moseloven om ”liv for liv, øje for øje og tand for tand” (2 MOS 21,23F.) er et hævnmotiv. Det er forkert. Teksterne viser, at det er et princip, som lederne i Israel skulle handle efter, sådan at kompensationen for en ulykke eller straffen for en forbrydelse stod i et rimeligt forhold til skaden, der var sket.

Men hvordan skal vi så forstå Jesu ord om at vende den anden kind til (MATT 5,39)? Er Jesus i modstrid med Moses? Næppe! Jesus bekræfter Moses, når han siger: ”For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med” (MATT 7,2).

VEND KINDEN TIL, HVOR DER ER TILLID
Jesus siger jo, at man skal tilgive 77 gange (MATT 18,22). Men skal man altid vende den anden kind til? Nej, Jesus lancerer ikke en underkastelsesstrategi, så ondskaben får mere magt. Man skal huske på, at Gud fra syndefaldets dag og frem til dommens dag fører et opgør med synden i verden. Det opgør kulminerede med Jesu død på korset, men det føres fortsat i verden og i de kristnes liv.

Ordene om at vende den anden kind til er sagt af Jesus til disciplene i en specifik sammenhæng i Bjergprædikenen. De kan ikke bruges i samfundet, men har adresse til disciple af Jesus, som lever i et fællesskab med tillid og kærlighed. Dér kan man sagtens leve med enkeltstående dumheder fra en anden. Men hvor den gensidige tillid brydes ned, er det ikke længere muligt. Et eksempel er Paulus, der ikke længere havde tillid hos sine tidligere jødiske trosfæller, og som var meget tæt på at blive lynchet af dem på tempelpladsen. Så indankede han sin sag til højeste retsinstans, kejseren i Rom (APG 25,10-12). Hvorfor vendte han ikke bare den anden kind til? Fordi tilliden mellem ham og hans tidligere trosfæller var brudt ned. I stedet fik Paulus mulighed for at forkynde for jøder, grækere og romere, at de skulle omvende sig til Gud og gøre de gerninger, som omvendelsen kræver (APG 26,20).

Dem, der følger Jesus efter, kan blive udsat for forskelsbehandling, diskrimination, udstødelse og forfølgelse. I så fald lider de Kristi forsmædelse. Lidelsen er påført pga. troen på Jesus Kristus. Der kan være mange situationer, hvor det at vende den anden kind til, kan vække til besindelse og omvendelse for de onde. Peter giver et ekko af Bjergprædikenen, når han skriver: ”Hvis I bliver hånet for Kristi navns skyld, er I salige, for herlighedens ånd, Guds ånd, hviler over jer. Men ingen af jer må lide som morder eller tyv eller forbryder eller for at gå andres ret for nær; men hvis nogen lider som kristen, skal han ikke skamme sig, men gøre Gud ære med det navn” (1 PET 4,14-16). I den henseende er det bedre at lide uret end at gøre uret.

NÅR TILLIDEN MANGLER
Ordene om at vende den anden kind til har dog en dårlig virkningshistorie, som i nogle tilfælde har legitimeret vedholdende ondskab. Nogle mennesker kan ikke tage imod relevant kritik. Nogle er så stolte, at de aldrig kan sige ”Undskyld!” eller ”OK, jeg trækker mine ord i mig igen”. Det er for dem et ubærligt tab af ære. Andre har lært at give en uforbeholden undskyldning – men fortsætter ufortrødent med det forkerte. Det er den falske anger! Ordene om at vende den anden kind til og om at tilgive 77 gange er lette at misforstå, så seriekrænkere og seriesvindlere har kunnet udnytte godtroende kristne.

Paulus sondrede mellem sand anger, der fører til omvendelse, og falsk anger. Han skriver, at bedrøvelse efter Guds vilje virker omvendelse til frelse, som ikke fortrydes, men bedrøvelse i verdens forstand virker død (2 KOR 7,9-10). Uden anger ingen tilgivelse! Uden omvendelse ingen frelse! Jesus lancerer ikke en ny underkastelsesstrategi, hvor løgnere, bagtalere, krænkere, overgribere og voldsmænd kan få frit lejde til at fortsætte. Dem, som ikke billedligt vil ofre sit højre øje og højre hånd, når det er til forargelse for andre (MATT 18,8-9), skal ikke mødes med den anden kind.

Der er et dybere lag i de bibeltekster, hvor øjne og kind bruges som billede på vores holdninger og handlinger. Når Jesus siger, at vi skal vende den anden kind til, så er det for, at vi skal vise imødekommenhed og ikke hænge os i bagateller. Men det betyder ikke, at det er forbudt at komme med berettiget kritik, og det betyder heller ikke, at man skal afstå fra at sige til mennesker, at de skal omvende sig, når de lever i synd. Det vil være et større svigt.