Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Når vækkelsesforkyndelsen er fraværende

… så er spørgsmålet, om Guds Ord og Ånd også er fraværende.

Af cand.theol/cand.IT Knud W. Skov

Der skal forkyndes vækkelse, fordi Bibelen forkynder vækkelse. Den taler både om at vækkes til live af døde (Ef 2,1) og af søvne (Ef 5,14). Gud vil vække til troens liv gennem nådemidlerne, det ydre Ord, dåb og nadver. Alle mennesker bliver kun givet liv udefra – fra Gud ved hans Ord – uanset om det sker ved den første skabelse i Edens have eller ved troens tilblivelse og nyskabelse i det arvesyndsdøde menneske.

Vækkelse kommer fra Gud
Ingen giver sig bare til at tro. Gud Helligånd må åbenbare vores synd og fjerne vores selv-tros forsvarsværker, sådan at vi ser vores nød. Han skaber syndserkendelsen, så vi ikke nægter Ordets sandhed, men takker ham, når han forkynder Jesus som vores frelse. Renhed og retfærdighed er ikke noget, jeg kan fremvise, men en gave, Gud giver i Jesu fremmede retfærdighed, som tilregnes mig uforskyldt.

Det siger Luther sådan i sin lille katekismus: ”Jeg tror, at jeg ikke af egen evne og kraft kan tro på Jesus Kristus, min Herre, eller komme til ham. Men Helligånden har kaldet mig ved evangeliet, har oplyst mig med sine gaver, har helliget og opholdt mig i den rette tro.” Apostlenes Gerninger giver en række eksempler på det. Gennem apostlenes forkyndelse skaber Gud troen og et nyt folk. Andre afviser Helligåndens gerning og Ordets tale og forbliver uden for Guds rige.

Lev i vækkelse
Hvis vækkelsesforkyndelsen er fraværende, må det første spørgsmål rejses indadtil hos mig som forkynder. Lever jeg selv af Guds vækkende Ord? Forkyndelsen afspejler mit eget liv med Gud i bøn og bibellæsning. Forkyndelsen kan være nok så intellektuel, interessant, velformuleret eller inden for de rette rammer – men vækkelsen udebliver, fordi jeg ikke har været med Esajas i templet i mødet med Guds hellighed, der renser mig med gløden fra alteret. Måske kommer de velformulerede, rettroende prædikener med hverdagsrelevans, teknologisk pift og tips til et formålsrettet liv endda fra os – fra DBI og MF? Det første spørgsmål er altså, om tekstens dom og nåde har ramt forkynderen selv, sådan at han selv lever af det, han skal videregive til andre.

Som tilhører
Måske oplever vi som tilhørere ikke forkyndelsen som vækkende, eller vi ser ikke frugten i nye troende og troens vækst. Vi kan fristes til at pege på formen – stille, oplæst, liturgisk, foredragsagtig – men det er for simpelt kun at tale om formen. Det er hverken stemmeføring, nedskrevet eller ikke nedskrevet forkyndelse, bønner eller gudstjenesteform, der afholder Helligånden fra at skabe troen ved Ordets forkyndelse. Guds Ord er levende og virkende i sig selv (Hebr 4,12) og vender ikke virkningsløst tilbage (Es 55,11), fordi Guds Ord er fuldt ud nok til at skabe troen. Vi kan selv blokere for Ordet ved at afvise dommen over os og tilsagnet om nåde. Vi kan lukke af for Ordet ved at være for fokuseret på vores egen forstand eller vores tillid til menneskelige metoder.

Hele Guds Åbenbaring?
Fejlen kan også være, at forkyndelsen ikke taler som Guds Ord taler. Det kan være en bibelkritisk tilgang, hvor munden lukkes på dele af Guds ord. Eller at dele af Guds Ord blot forties. Hvis forkynderen f.eks. kun taler om Guds nærvær, omsorg, hjælp og vejledning, men ikke forkynder Guds lovs dom og evig fortabelse, så er det en naturlov i syndens verden at livet med Gud sygner hen og dør ud, imens selvlivet blomstrer i egen religiøsitet. Så opdrager forkyndelsen os måske til at blive bedre mennesker, hjælper os til et aktivt socialt engagement, og talen om at ”det må vi blive bedre til” dukker op. Men forkyndelsen gør ikke det, som Luther taler om i sin lille katekismus, når han siger. ”… at gamle Adam i os skal druknes ved daglig anger og bod og dø med alle synder og onde lyster.” Hvis vi heller ikke forkynder, at Kristus på korset døde for dig, så forsømmer vi en fundamental del af det, forkynderkaldet og teksten handler om.

En forkynder må derfor selvkritisk spørge sig selv: Forsømmer jeg vækkelsesforkyndelse, fordi der er sider ved Guds Ord, jeg ikke selv vil lytte til? Eller er jeg bange for at støde folk væk? Er jeg som tilhører bange for Ordets afslørende funktion, så jeg lukker ørerne for det?

Lad os bede Gud om stadig sende os forkyndere, der lever af og ved Guds Ord, og som derfor taler lovens dødende tale og evangeliets vækkende kald til os. Målet er, at vi må nå frelste helt hjem til Himlen. Lad os også bede Gud om stadig at vække vores døve ører og kolde hjerter, så vi hører og modtager Guds Ord.