Af Henrik Nymann Eriksen, rektor for DBI
Den kristne kirke har altid været overbevist om, at Bibelen er Guds ord. Gud har kommunikeret med os i ord, som vi forstår. Dermed er Bibelen øverste autoritet i kirken. Det første og afgørende spørgsmål i alle forhold om kristen troslære og etik er derfor: Hvad siger Bibelen?
Den grundholdning til de bibelske skrifter har op igennem historien udkrystalliseret sig i en række trosbekendelser og etiske praksisser. At bekendelserne ikke alle er ens i de forskellige kirker viser, at arbejdet med at formulere troens indhold ikke er enkelt, når det er begrænsede, syndige mennesker, som skal gøre det. Ikke desto mindre har disse bekendelser det fælles udgangspunkt, at Bibelen er Guds ord.
Men hvad så når de hævdvundne holdninger udfordres? Det er også sket før – og det sker i dag. Det kan være i mødet med andre kristne trossamfund eller med nye etiske udfordringer i samfundet. Hvordan skal vi forholde os til den slags udfordringer?
Villig til genbesøg
Grundlæggende må vi altid være villige til at genbesøge vores argumenter for et givet standpunkt for at se, om de stadig er bæredygtige. Holder de enkelte led i min argumentation overfor spørgsmålet: Hvad siger Bibelen? Er der nye forhold i vores verden, som gør, at de ”gamle” svar ikke længere rækker helt til? Den slags genbesøg sker med en risiko, nemlig at det kan vise sig, at nogle af leddene i min argumentationskæde ikke er så stærke, som jeg tidligere syntes, at de var. Jeg indrømmer, at det er lettere sagt end gjort at have denne grundholdning.
Når vi udfordres til at genbesøge hævnvundne bibeltro positioner, vil jeg anbefale følgende:
Nysgerrig
Hvis der kommer en indvending mod et ”gammelt” standpunkt, er det vigtigt først at undersøge, hvad det faktisk handler om. Hvad er de nye argumenter, og hvilken tyngde har de? Det er vigtigt ikke at give rygmarvssvar, men at undersøge, hvad der ligger bag, og hvad anliggendet er i denne nye indvending. Vi skal især passe på ikke at lave en karikatur, der er nem at afvise, men som ikke reelt svarer til det, som indvendingen handler om.
Ydmyghed
Måske afslører indvendingen mod vores ”gamle” mening og praksis, at der er noget, vi har overset i Bibelen. Eller der er noget nyt, som gør, at de gamle principper trænger til en opdatering. Vi skal ikke undre os, hvis dette kan forekomme, for ”vi erkender stykkevis,” siger Paulus (1 Kor 13,9). Men det overordnede spørgsmål er stadig: Hvad siger skriften? Kalder Bibelen på en justering af vores synspunkt? Eller giver Bibelen rum for en rimelig justering i forhold til nye problematikker fx organdonation og dertil hørende dødskriterier?
Skelne
Det kan være, at indvendingen mod det ”gamle” standpunkt ikke bare rummer en berettiget udfordring, men samtidig også indebærer usunde og ubibelske aspekter. I så fald er det væsentligt, at vi ikke går i den ene eller den anden grøft. Vi skal ikke bare ukritisk rette ind efter udfordringen, fordi der er ”noget om det.” Derimod skal vi skelne mellem det berettigede anliggende og de usunde og forkerte elementer. Men vi skal heller ikke bare afvise alt, hvis der er en berettiget udfordring. ”Prøv alt, hold fast ved det gode” (1 Thess 5,21), som apostlen skriver.
Visdom
Der er forskel på, hvilken vægt uenigheder har. Jesus taler om, at der er noget som ”vejer tungere” end andet i Loven (Matt 2 23,23), og Paulus opfordrer menigheden i Filippi til at skønne, hvad der er væsentligt (Fil 1,10). Det betyder, at det ikke er al uenighed, som er lige alvorlig. Hvis ”gamle” positioner udfordres berettiget, samtidig med at der også i argumentationen er mindre væsentlige forhold, som vi mener er ubibelske, så skal vi ikke lade os friste til at bruge denne uenighed til at afvise den rimelige del af udfordringen. Er der derimod tale om grundlæggende uenigheder, så kan det være en større udfordring at implementere kritikken. Med andre ord, vi skal skønne med visdom.
Fasthed
Kritik af hævdvundne positioner kan også slet og ret være fornægtelse af bibelsk lære. Så skal vi stå fast uanset stemningen i samtiden. Udfordringerne der enten bryder med den fælles grundtilgang: Hvad siger Bibelen? eller bryder med klare bibelske standpunkter, skal vi ikke være imødekommende overfor. Fast modsigelse er den gode reaktion evt. offentligt i forkyndelse eller på skrift.
Paulus skriver til korintherne, at ”vi formår ikke noget imod sandheden, men kun for den” (2 Kor 13,8). Det er befriende, men kalder også på villighed til at genbesøge hævdvundne holdninger. Altid tumlende med spørgsmålet: Hvad siger Bibelen?