Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Mit liv ville være fattigere uden Brorson

SERIE: SANGSKRIVERE 6/6
Vi synger stadig flittigt Brorsons salmer og sange, selvom det er mere end 300 år siden, han blev født.

Mit liv ville være fattigere uden Brorson

Af Børge Haahr Andersen, rektor

Mit liv ville have været fattigere, hvis jeg ikke havde kendt: Op al den ting, som Gud har gjort, Her vil ties, her vil bies eller Den store hvide flok vi se. I vores nuværende salmebog er der ikke færre end 114 salmer, som Brorson enten har skrevet eller oversat fra tysk. I sangbogen Sange og Salmer er tallet 47.

LIVSLØB
Hans Adolf Brorson blev født d. 20. juni 1694 i Randerup i Sønderjylland, hvor faren og før ham farfaren var præst. Også hans to ældre brødre blev præster, så det lå i generne, at han også selv skulle gå den vej. I 1710 begyndte han at læse teologi i København. Studiet blev dog afbrudt af nogle års sygeleje med depressioner, men i 1721 fuldførte han teologiuddannelsen. Året efter blev han sognepræst i sin fars gamle sogn og samtidig gift med sin kusine Katrine. De fik 10 levendefødte børn. I 1741 døde Katrine under det trettende barns fødsel. Året efter giftede Brorson sig med Johanne Kristine Riese. Med hende fik han tre børn.

Under en pause i studierne var Brorson huslærer i Løgumkloster. Her kom han tæt på den pietistiske vækkelse, som i nogle år havde præget Tyskland – og livet igennem var han præget af såvel lutherdom og den lutherske ortodoksi som af pietismen. I 1729 blev han dansk tredjepræst i Tønder. I 1737 fik han embedet som stiftsprovst i Ribe og i 1741 blev han biskop i Ribe stift. Det var han til sin død i 1764.

I 1732 fik Brorson sit gennembrud som salmedigter ved at udgive ”Nogle julesalmer – i hast sammenskrevne”. I første omgang var de tiltænkt hans menighed i Tønder, men de blev hurtigt kendt og brugt uden for lokalområdet. De følgende år udkom 11 supplerende salmehæfter, og disse blev i 1739 samlet til en salmebog med navnet:Troens Rare Klenodie. Allerede i Brorsons levetid blev den genoptrykt 5-6 gange. Året efter hans død udgav en af hans sønner sangbogen Svanesang med 70 salmer, der endnu ikke var kendt.

SÆRPRÆG
Ud over dødsfald i den nære familie oplevede Brorson også den sorg, at hans ældste søn blev sindssyg og levede indespærret det meste af sit liv. Brorson døjede også selv med et skrøbeligt helbred og med tilbagevendende depressioner. De ydre vilkår, han mødte under sine visitatser, var ofte kummerlige. Fx blev Jylland i 1745 hærget af en kvægpest, hvor en stor del af kreaturerne døde.

Brorsons salmer rummer dybe og stærke følelser og spiller på alle sanser. Der er en dyb grundtone af glæde og taknemmelighed i mange af hans salmer. Samtidig er der en ærlig og åben kommunikation af troen som tvivl, kamp og nederlag, og det kristne liv som en sammensat størrelse af medgang og modgang, glæde og sorg.

Brorson var hele sit voksenliv præget af pietismen, men han overførte ikke alle elementer fra den tyske pietisme til sin personlige tro eller til sine danske salmer. Brorson så sig selv som den, der videreførte en klassisk luthersk tro, og det prægede også hans mangeårige virke som biskop. Han taler om troen og omvendelsen som det, der sker i menneskets hjerte, og som påvirker vilje og følelser. Men med en betoning af, at omvendelsen er Guds levendegørende gerning ved evangeliet.

DEN YNDIGSTE ROSE
Brorson er kendt for flere julesalmer. Jeg vil her fremhæve salmen Den yndigste rose, som var med til at sikre Brorsons gennembrud som salmedigter. I salmen præsenteres Jesus som den ædle, sarte og duftende rose, der vokser op mellem grove og tornede vækster. De første tre vers handler om Kristi komme til verden på baggrund af den forbandelse, som syndefaldet har afstedkommet. Menneskeheden er at sammenligne med ukrudt og tornede tidsler, som ikke kan bære frugt. Men fordi Gud lod Kristus slå rod i verden som den dejligste rose, så har evangeliet om ham evnen til at sprede duften om ham rundt i verden, sådan at mennesker gennem det bliver renset og forsødet.

Brorson genfortæller frelseshistorien med billedet af rosen mellem tornene. Rosens komme til verden er et kald til mennesker om at omvende sig og leve et nyt liv (vers 4-6). Hele verden burde egentlig fryde sig. Men mange gør det ikke. De forbliver forhærdede og stive og stolte som tidsler. Alternativet er at søge Kristus på de ydmyge steder. Den, som i sit menneskeliv erfarer modgang og lidelse, får en skærpet mulighed for at erfare rosens duft og virkning. Roserne vokser i dale (v6). Salmen slutter med en storslået bekendelse. Uanset hvad der sker, inklusive lidelse og død (betage, rive og nage, dåne og briste) skal jeg aldrig miste rosen. Troen på Kristus er umistelig.