Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Mere kraft end evangelium

Hvad sker der, når teologi og forkyndelse fokuserer mere på manifestationer end på korset?

Af Hans-Ole Bækgaard, præst og formand for Indre Mission i Danmark

Torben Søndergaard er leder af bevægelsen ”The Last Reformation” og omtalt som en radikal forkynder. Sidst i juli fortalte han i en video, at han nu med sin familie søger asyl i USA, da han oplever sig misforstået, misbrugt og religiøst forfulgt i Danmark.

Siden TV2-dokumentarserien ”Guds bedste børn” har han følt, at alle var efter ham og bevægelsen. Han frygter at ende i fængsel og få tvangsfjernet sine børn, hvis han vender tilbage.

Kritisk vurdering
Med rette har der været kritiske røster fremme om, at der i hans tilfælde næppe er tale om religiøs forfølgelse her til lands, men nok øget opmærksomhed.

Det er værd at bemærke, at Frikirkenet og andre kristne trossamfund tager afstand fra Søndergaards teologi og fra bevægelsen. Det gælder blandt andet en bestemt praksis med dæmonuddrivelse på børn og psykisk syge samt en ledelsesstruktur med usundt magtforhold mellem Søndergaard og hans tilhængere.

Kritisk selvvurdering
Hensigten her er særligt at pege på nogle faresignaler, der kan være med til at øge vores bevidsthed om forhold i egen luthersk kirkesammenhæng. Det er altså ikke en udtømmende kritisk analyse af Søndergaards teologi og bevægelsens virke.

Atter engang viser det sig, at hvis kirkeligt arbejde i al for stor grad bliver personfokuseret, bliver det let skrøbeligt, når kritik og modgang rejser sig. Det er heller ikke nok, at man i ord mener at pege på Jesus Kristus som det centrale og forkynder ham, hvis virket reelt afspejler noget andet, og midtpunktet eksempelvis er en karismatisk personlighed. Det skaber ikke kun et usundt psykisk miljø, men også et usundt teologisk og åndeligt miljø.

Selvom vi som kristne har et budskab og en tilgang til tilværelsen, mange danskere finder underlig, skal vi altid arbejde på en sådan måde, at det er gennemskueligt og åbenlyst. Det skal kunne tåle et kritisk lys, og vi skal kunne stå fast ved det i offentligheden – også uden nødvendigvis at tillægge det skær af religiøs forfølgelse.

Når fokus flytter sig
I bogen ”Ved en korsvej” (Lohses Forlag 2018) peger forfatteren på, hvad der kan ske, når fokus i teologi og forkyndelse mere handler om at manifestere Guds nærvær end om korset. I forordet nævner jeg nogle af de forhold og strømninger, som en udpræget karismatisk teologi kan føre med sig.
Dette rammer i høj grad også ind i Torben Søndergaards teologi og forkyndelse, som rummer tendenser, vi bør være opmærksomme på.

Flere vil mene, at Søndergaard taler om Jesus, troen og evangeliet. Det fylder bestemt meget, men hvis den sidste – og afgørende del – går skævt, forplumrer det, hvad der ud fra et evangelisk-luthersk syn er sand lære og sund åndelighed.

For eksempel betyder ”kraften i evangeliet” hos ham ikke så meget, hvad vi har fået givet og gavn af (frelsen ved Jesus), men den Guds kraft, som vi har fået betroet til at give ud af til andre. Den manifesterer sig i nådegaver, særligt i helbredelse og dæmonuddrivelse, som er kendetegnet for at være en kristen. Alle kristne har disse særlige gaver og skal bruge dem.

Når troens indhold fokuseres væk fra frelsen ved Jesus Kristus til, hvad vi kan udrette med Guds kraft, kommer troen let til at handle om, hvad ’jeg’ har fået mandat og magt til i Jesu navn. Når noget så ikke sker, må ’jeg’ ikke have troet nok. For Jesus vil og kan, lyder det.

Herliggørelsen af Guds rige kommer dermed i realiteten til at hvile på ’mine’ skuldre, frem for at Kristus selv bryder frem med sit Rige. Et overdrevet fokus på Guds rige og kraft i forkyndelsen afspejler ofte, at korset er kommet i baggrunden, mens en åndelig selvrealisering (måske ubevidst) er tonet frem.

Når det bliver ubibelsk
Skal en bibeludlægning understøtte dette syn på den kristnes muligheder, får det betydning for, hvor meget og hvordan der tales om synd og nåde. Det får betydning for forståelsen af gudsbilledet og læren om Helligånden. Man kan opleve, at en række bibeltekster bliver brugt, hvor udlægningen umiddelbart kan rumme elementer af noget rigtigt, men fokus og bibelbrug fordrejer indholdet, så udlægningen ofte bliver falsk.

Mange – ikke mindst unge – har oplevet sig tiltrukket af radikaliteten, det bibelfunderede og synligheden af Åndens virke i en sådan sammenhæng. Hvad kan være forkert, synes man?
Alligevel slår flere sig efter nogen tid og bliver usikre på alt, hvad der har med kristendom at gøre. Det har også været den primære årsag til, at nogle af os har set os nødsaget til at advare mod Torben Søndergaards virke.